Nedturen er langt hårdere ved jobsituationen i Europa, end de professionelle økonomiske prognosemagere i banker og internationale organisationer hidtil har kunnet se. Men nu begynder de mange fortællinger fra hele Europa om massefyringer i store industrivirksomheder, it-branchen, luftfarten osv. at bundfælde sig i prognoserne. For første gang i de sidste fem år brydes den faldende ledighedskurve i disse måneder, og det går nu stærkt den anden vej. Økonom overrasket »Det har overrasket os, hvor hurtigt virksomhederne i Europa har grebet til afskedigelser. Især er ledigheden i Tyskland og Frankrig begyndt at stige ret hurtigt«, siger seniorøkonom Allan von Mehren fra Danske Bank. I øjeblikket føjes der hver måned 20.000-25.000 personer til arbejdsløshedskøen i eurozonens to dominerende økonomier. I Danmark er ledigheden ikke begyndt at stige endnu, men det sker i løbet af de kommende måneder. Til den tid skal stigningen i arbejdsløsheden formentlig tælles i få hundreder per måned. Vækst barberet Danske Bank har på baggrund af den stærkt stigende arbejdsløshed i de store eurolande barberet et halvt procentpoint af vækstraten i de 12 eurolande, ud fra devisen om at arbejdsløse med deres lavere indkomster ikke har råd til så stort et forbrug. Den økonomiske vækstrate ser ifølge Danske Bank nu ud til at lande på ca. en procent i eurolandene til næste år. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og EU-kommissionen har været gennem samme øvelse, og de kommer med lignende forudsætninger frem til, at mellem en halv million og 700.000 europæere bliver mødt med en fyreseddel til næste år. Fleksibilitet Midt i de nedslående meldinger fra arbejdsmarkedet finder økonomerne samtidig de første tegn på, at virksomhederne og deres ansatte er blevet mere fleksible. EU-kommissionen konstaterer således på baggrund af en meget stor beskæftigelsesvækst i 2000 - der blev skabt 2,4 millioner nye job i EU det år - at der nu følger flere job i kølvandet på økonomisk vækst, end man har været vant til tidligere i Europa. Bagsiden af den medalje er så, at man er hurtigere ude med fyresedlen, når det går nedad - en arbejdsmarkedsmodel, man kender fra USA. Mere liberalt arbejdsmarked I Danske Bank anser man den forklaring som meget sandsynlig. »Måske har man fået et mere liberalt arbejdsmarked ad bagdøren i Europa. I hvert fald kan man se, at man i f.eks. Frankrig ansætter langt flere på tidsbestemte kontrakter og færre i permanente job. Det giver større fleksibilitet for virksomhederne, og det kan godt være en fordel på længere sigt, selvom det lige nu og her giver flere arbejdsløse«, siger Allan von Mehren. I EU-kommissionen og OECD anser økonomerne det for sandsynligt, at arbejdsløsheden aftager i løbet af 2003. Men det kræver en vending i verdensøkonomien - læs USA - for det er de færreste, som tror, at EU kan hive sig selv op ved håret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























