Venstres mantra fra valgkampen om et skattestop mødes i kommunerne med stor skepsis, og KL's nuværende formand, Anker Boye (S), advarer direkte den kommende regering mod at fryse skatteprocenten i landets 275 kommuner fast via regler eller ligefrem lovgivning. Og kommunernes kommende formand, Venstre-borgmester Ejgil W. Rasmussen, lægger også afstand til et centralt fastsat loft over kommuneskatten. Ny KL-formand »Jeg støtter naturligvis Venstres ledelse i det synspunkt, at vi af samfundsøkonomiske grunde ikke skal øge skattetrykket, men når det gælder kommunerne, skal der fortsat være et økonomisk råderum, så den enkelte kommune selv kan fastsætte sin skatteprocent - gerne efter en overordnet aftale med regeringen«, siger Ejgil W. Rasmussen, der udover at være borgmester i Gedved Kommune, efter al sandsynlig bliver KL's næste formand på baggrund af Venstres fremmarch i kommunerne. »Vi Venstre-folk holder jo taler ved festlige lejligheder om det kommunale selvstyre, og et centralt diktat om en skatteprocent vil være et angreb på selvstyret. Det tror jeg nu heller ikke på - det bliver nogenlunde som nu, hvor vi aftaler en hensigt med regeringen«, siger han. Penge til valgløfter Den nuværende formand, Anker Boye (S), hæfter sig også ved de borgerlige partiers øvrige valgløfter om blandt andet mere og bedre service for ældre. »De har jo ganske vist brugt en fem-seks milliarder kroner ekstra i valgkampen, og hvis regeringen også vil lægge loft over skatteprocenten, kan det blive svært at få det til at hænge sammen. Et entydigt skatteloft, som regeringen bestemmer, vil være klart uacceptablet for kommunerne«, siger han. De to kommunale toppolitikere roser i øvrigt vælgernes kommune-krydser, og her er de helt hævet over partifarverne. Generelt gik Venstre som ved folketingsvalget massivt frem, mens Socialdemokratiet kan se frem til at miste 101 kommunalbestyrelsesmedlemmer. »Jeg glæder mig over, at folk lokalt har spottet de engagerede politikere og givet dem gode valg - og kasseret folk, de ikke anser for dygtige nok«, siger Anker Boye, som især glæder sig over, »at der har været tale om et lokalt valg med lokal stillingtagen«. Landspolitisk afsmitning Den analyse får medvind fra professor Jørgen Elklit på Aarhus Universitet, som i de mange forskellige resultater ser frygten for en massiv landspolitisk afsmitning på kommunalvalget dementeret. »I stedet har vi fået 275 forskellige lokalvalg, hvor det er gået på kryds og tværs. Naturligvis er der en vis gennemslagskraft fra den landspolitiske tendens, men ikke nær så meget som forventet«, siger han og konstaterer: »Vælgerne er ikke nær så dumme, som de mest bekymrede troede: De har sagtens kunnet se gennem den landspolitiske larm og finde deres ben at stå på lokalt. Vælgerne kan ved et kommunalvalg både huske, tænke og sondre - også når det har betydet, at de skulle sætte forskellige kryds ved lands- og lokalvalg«, siger Jørgen Elklit. På 1970-niveau Kommunalforsker Roger Buch minder om, at det er for tidligt at hejse det lokale flag helt til himmels, før det samlede kommunale resultat kan afgøre den procentvise skæbne for partierne i kommunerne. »Og det er jo i sig selv sigende om den manglende prioritering af kommunalvalget, at der skal gå flere døgn, før det resultat ligger der«, siger han, der stadig tror på en meget stor landspolitisk tendens i kommunerne. »Socialdemokratiet har mistet godt 100 mandater og står til at aflevere 20-25 borgmesterposter, og der med er partiet rent kommunalpolitisk sendt helt tilbage på 1970-niveau«, siger han. Tilsvarende er Venstre gået frem med 106 kommunalbestyrelsesmedlemmer og er det største, kommunale parti med i alt 1.663 politikere - eller to tredjedele af de i alt 4.685 stole i landets byrådssale. Stemmeprocenten i kommunerne har i forbindelse med det tredobbelte valg taget et højdespring og lander denne gang efter KL's vurdering på 84,5 procent - det er kommunal rekord.