De danske familier føler sig økonomisk godt polstret i øjeblikket, og husholdningsbudgetterne ser på papiret ganske solide ud i det kommende år. Til gengæld begynder arbejdsløshedsspøgelset at sprede usikkerhed i befolkningen, og flere og flere synes derfor, at det er bedre at udskyde køb af større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskiner osv. til senere. Det fremgår alt sammen af en ny måling af forbrugertilliden, som Danmarks Statistik gennemførte i første halvdel af november - to måneder efter terrorangrebet på USA. Konklusionen er ifølge de tørre tal, at danske forbrugere samlet set blev en grad mindre negative i november, idet den såkaldte forbrugertillidsindikator steg fra minus 3 til minus 2. Noget at stå imod med De modsatrettede signaler bag dette tal gør økonomerne en smule rundtossede, men flere af dem hæfter sig dog ved, at modstandskraften i danskernes private økonomi trods alt er stor. »Tallet var en overraskelse, og det viser, at danskerne allerede har rystet en del af usikkerheden efter attentaterne 11. september af sig. Der har jo været en række udmeldinger om afskedigelser fra store virksomheder, og da beskæftigelsesudviklingen har stor betydning for forbrugertilliden, forventede vi en mere negativ udvikling«, siger senioranalytiker Jes Asmussen fra Nordea Markets til Reuters. Behersket smil Hos detailhandlerne frembringer de nye tal kun et behersket træk på smilebåndet. »Det er da rart at se, at det markante fald i forbrugertilliden ikke er fortsat, men vi er stadig nede i det røde område. Jeg tror, det bliver meget afgørende for forbruget fremover, om vi får en markant reaktion på arbejdsmarkedet med mange flere arbejdsløse, som følge af den økonomiske afmatning«, siger cheføkonom Jan Poulsen fra organisationen Dansk Handel og Service. Højere ledighed Og noget tyder faktisk på, at danskerne er ved at indstille sig på højere arbejdsløshed. Frem til september vurderede et flertal af de adspurgte forbrugere således, at ledigheden ville fortsætte ned. Det mønster blev afgørende brudt i september, og nu venter et klart flertal, at der kommer flere arbejdsløse de næste 12 måneder. Udsigten til flere arbejdsløse betyder så, ifølge økonomerne, at vi ikke skal vente at se de helt store pakker under juletræet i år. »Når forbrugerne føler usikkerhed omkring jobbet, er det ikke tid til at bruge penge på varige forbrugsgoder«, siger økonom Jesper Linaa fra Danske Bank til Ritzau. Skattelempelse Men er Danmark så heldig, at de internationale konjunkturer retter sig hurtigt, er skaden begrænset. Ja, så ligger der oven i købet en ganske pæn stigning i forbrugernes rådighedsbeløb og venter på at komme i omløb. Købekraften styrkes af skattelempelser i pinsepakken, som til næste år sender ca. 4 mia. kr. ud til danskerne. Desuden giver de mange lånekonverteringer til en lavere rente og prisfaldet på olie og energi lidt ekstra at gøre godt med.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager