Mens vestens politiske ledere forsøger at tale sig til bedre tider næste år, så taler de nøgne økonomiske prognoser i virkeligheden om en stærkere økonomisk nedgang end hidtil antaget. Valutafonden (IMF), der følger den globale økonomi tæt, har netop vendt og drejet de seneste økonomiske tendenser. Og fondens økonomer kan i øjeblikket konstatere lutter nedgang i forhold til situationen i begyndelsen af september, og de barberer derfor et helt procentpoint af den globale økonomiske vækstrate til næste år. Det er ganske voldsomt, buddet fra IMF's økonomer er nu, at verdensøkonomien som helhed bare vokser med 2,4 procent i 2002 - i givet fald den laveste globalevækstrate i ni år. Værst går det ud over USA og Japan, der får skåret 1,5 procentpoint af vækstraten. USA står med en skønnet vækst på bare 0,7 procent i 2002 over for det værste år siden 1991. Europa og dermed Danmark slipper lidt nemmere over krisen, vurderer Valutafonden. Meldingerne fra IMF falder helt i tråd med økonomiske prognoser fra private analyser fra banker m.v. Ifølge det britiske analysefirma Consensus Economics, der hver måned indsamler over 240 private prognoser, tog forventningerne atter en negativ drejning fra midten af oktober til midten af november. Vurderingen er, at nedturen især går ud over industrien i USA og Japan, som i år må regne med fald i produktionen på henholdsvis 3 og 7 procent. Til næste år falder industriproduktionen med henholdsvis 1 og 4 procent, ifølge de private analytikere. Kaffegrums Den specielle baggrund for den aktuelle krise - terrorangrebet på USA 11. september - betyder dog, ifølge IMF's topchef Horst Köhler, at man skal spise brød til, når man læser aktuelle økonomiske prognoser. »Der er ikke fortilfælde, som vi kan læne os op ad. Det gør, at økonomiske prognoser i øjeblikket minder om at spå om fremtiden ved at kigge i kaffegrums«, sagde Horst Köhler da han præsenterede IMF's prognose. Når IMF alligevel er optimistisk med hensyn til at få en reel vending til næste år, skyldes det, at der i årets løb er givet flere vitaminindsprøjtninger til verdensøkonomien. På den positive side tæller f.eks., at renten er sænket markant i USA og til dels også i Europa. Oliepriserne er også faldet kraftigt efter 11. september, og i USA planlægges store lempelser af finanspolitikken, først og fremmest i form af skattelettelser. Men planen til 70 mia. USD forløber ikke gnidningsfrit. I øjeblikket blokerer Senatet for planerne, fordi republikanerne og demokraterne ikke kan blive enige, om pengene først og fremmest skal bruges på skattelettelser, eller om de omvendt skal bruges på en udvidet arbejdsløsheds- og sundhedsforsikring for de tusinder af ansatte, der afskediges fra amerikanske virksomheder i disse måneder.