Erhvervslivet har smækket pengekassen i for flere investeringer og er i fuld gang med at skære ned i arbejdsstyrken. Det sker under indtryk af den kraftige økonomiske afmatning, og der går minimum et halvt år, men snarere et, måske to år, før der lettes på låget igen. Pessimistiske erhvervsledere Billedet af nedgang tegnes af danske virksomhedsledere, og det er ganske skarpt ridset op: 70 procent venter en nedgang i investeringerne de næste 6 måneder, og endnu flere - 79 procent - mener, at ledighedskurven atter begynder at peger opad. De nedslående meldinger kommer fra et panel af 251 erhvervsledere i en undersøgelse, som Børsens Nyhedsmagasin har foretaget. Til daglig står erhvervslederne i spidsen for 670.000 ansatte og repræsenterer dermed halvdelen af den private sektor i Danmark. Administrerende direktør Hans Skov Christensen fra Dansk Industri (DI) siger: »Der foregår en ret stor tilpasning til en mindre efterspørgsel i øjeblikket. Vi taler om investeringsstop, og vi taler om, at virksomheder, som har været baseret på ekspansion, nu må skære ned i deres stab«. Han mener, at der går et par måneder, før nedturen for alvor kan ses i arbejdsløshedskurven, som for første gang i otte år vil pege opad. Og før USA's økonomi kommer på fode igen - og dermed kan agere dynamo for resten af verden - ændres der ikke grundlæggende på billedet af nedgang, mener Hans Skov Christensen. Reformer Ventetiden på bedre tider bør ifølge DI bruges til - i løbet af 5 til 10 år - at gøre Danmark til et kompetent videnssamfund. »Vi skal være i front på forskning, it og uddannelse, men vi er faldet bagud på investeringer i forskning i de senere år. Vi skal også have en tilstrækkelig god arbejdsstyrke i størrelse og kvalitet, og danskerne skal have lyst til at arbejde. Derfor er det nødvendigt at få skatterne på arbejde ned. Den sidste del er, at vi skal have en kompetent offentlig sektor med mindre administrativt bøvl og en stigende produktivitet«, siger Hans Skov Christensen. Børsens Nyhedsmagasin har ligeledes bedt de 251 erhvervsledere opstille en ønskeseddel til politikerne, og den falder meget godt i tråd med DI's prioriteringer. Lavere skat, mindre offentligt bøvl og flere midler til uddannelse og forskning scorer således forudsigeligt nok højt på erhvervsledernes ønskeliste. Blandt de mere overraskende svar er, at der ikke er særlig stor tilslutning til at røre ved hverken efterlønnen eller understøttelsen - to indslag i den danske velfærdsmodel som ellers ofte kritiseres af økonomer som en hindring for at få flere folk ud på arbejdsmarkedet. Den økonomiske samarbejdsorganisation OECD har f.eks. gang på gang anbefalet Danmark at sænke understøttelsen til arbejdsløse for at øge tilskyndelsen til at arbejde, samt hæve efterlønsalderen, så flere over 60 år fastholdes i arbejdsstyrken. Fine danske konkurrenceregler Lige så forudsigeligt mener erhvervslederne heller ikke, at der er brug for skrappere konkurrenceregler, et punkt som OECD også har taget op over for Danmark igen og igen. Hans Skov Christensen fra DI støtter erhvervslederne. »Jeg tror OECD tager fejl. De glemmer at tage udgangspunkt i det danske samfund, som har andre forhold end det øvrige Europa - herunder, at varer ikke kan blive så meget billigere i Danmark på grund af lønstrukturen. Den meget ens aflønning giver slet ikke den spændvidde i priserne, som man ser andre steder«, siger han. Men der er eksempler på karteller i elbranchen, i luftfarten, i skibsfarten mv. Det er vel et tegn på, at noget er galt? »Jeg synes snarere, at det er et tegn på, at vi har en konkurrencelov, der virker«, siger Hans Skov Christensen.