Med den tidligere PFA-chef, André Lublin som formand og frontfigur forsøger en række danske virksomhedsfolk i sværvægtsklassen nu at gøre indsamling af penge til velgørende formål mere gennemskueligt og sikkert for både privatpersoner og firmaer. Onsdag i næste uge introduceres fundraisingkonceptet Unite2Help i Danmark, og inden for det næste år kommer Norge og Sverige også med. Selv om Unite2help forsøger at holde kortene tæt til kroppen frem til onsdag, bekræfter organisationen, at der er indgået aftaler om samarbejde med 10 velgørende organisationer, herunder Kræftens Bekæmpelse og Dansk Røde Kors. André Lublin skal være formand André Lublin, der tidligere i år blev pensioneret som øverste chef for PFA, siger, at han har sagt ja til at være formand for Unite2help, fordi der er tale om »et meget professionelt og ædelt koncept«. »Det overordnede formål er at forøge donationer til velgørende formål og samtidig effektivisere hele måden at gøre det på. Det her er et virkelig godt koncept, hvor man har mulighed for at bruge de nye it-medier til at lave et mere gennemskueligt donationssystem, som forhåbentlig kan øge bidragene til en lang række velgørende organisationer«, siger André Lublin. Det nye ved Unite2help-konceptet er, at både private og professionelle bidragydere får mulighed for at åbne deres egen private konto via internettet. Flere penge »Via kontoen kan man løbende følge med i, hvad bidragene bliver brugt til og vælge, hvem man gerne vil støtte. Ved at øge gennemskueligheden kan vi forhåbentlig være med til at øge donationsmængden betragteligt«, siger André Lublin. På hjemmesiden www.unite2help.dk beskriver idemændene selv konceptet som »et professionelt værktøj for de mest anerkendte hjælpeorganisationer i Sverige, Norge og Danmark«. »Gennem Unite2Help kan du på en nem og sikker måde støtte projekter på tværs af hjælpeorganisationerne. Du bestemmer selv, hvad dine penge skal gå ubeskåret til. Og du kan løbende følge dine støtteprojekter på Unite2helps website«, skriver organisationen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce