Teleselskabet Sonofon vil med udgangen af november afskedige 123 medarbejdere, oplyser virksomheden, der som årsag henviser til afmatning i verdensøkonomien og i it-sektoren i særdeleshed. Dertil kommer investorernes krav om indtjening fra selskabet. Sonofon har i de seneste år fokuseret på at skabe en god forretning ved at gå fra fokus på vækst til en konsolidering. For at forberede virksomheden til fremtidens marked koncentrerer man sig nu yderligere om at skabe lønsomhed, hedder det. »Vi vælger at reorganisere nu, fordi vi med den sunde forretning, vi har i dag, vil sikre, at vi vil kunne levere de resultater, der skal til for at drive en sund forretning ind i næste generations mobiltelefoni. Det ville være uprofessionelt ikke at handle nu«, siger Ulrik Bülow, administrerende direktør for Sonofon. Fyringer rammer bredt De 123 medarbejdere, der skal afskediges, kommer fra alle dele af selskabets organisation. »Vores medarbejdere har passet deres job upåklageligt. De er uden skyld i, at markedssituationen kræver, at vi nu konsoliderer os. Vi vil gøre vores til, at de får et nyt job hurtigst muligt«, siger Ulrik Bülow. Sonofon har etableret et jobkontor i samarbejde med Arbejdsformidlingen og et konsulentbureau, og Sonofon-direktøren »håber og tror«, at mange hurtigt vil blive sikret et nyt job.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce