Det norske teleselskab Telenor presser Sonofon til at fyre syv procent af sine medarbejdere. Sonofon tjener ikke nok penge, så 123 medarbejdere skal ud inden 1. december i år. »Vores amerikanske og norske ejere vil se nogle flere penge«, siger administrerende direktør Ulrik Bülow. Han fortæller, at Telenor har gennemført en analyse af teleselskaber, der ligner Sonofon. Derfor mener nordmændene sammen med det amerikanske telefonselskab Bell South, at Sonofon kan give et bedre afkast. Vi har haft vores bedste resultat nogen sinde, men det er ikke nok. Både markedet og vores investorer forventer noget mere af os«, siger Ulrik Bülow. Sonofons regnskab for 3. kvartal i år viser, at Sonofons driftsindtægter er steget med lidt over 22 procent. Sonofons ejere kræver en vækst på 30 procent, oplyser Ulrik Bülow. Han synes, at det er bittert at måtte tage afsked med 123 medarbejdere. Men han mener også, at Sonofon skal have mere økonomisk sul på kroppen, hvis selskabet skal klare sig i konkurrencen om kunderne, når de skal til at investere i nye former for telefoni. Teleanalytikeren Torben Rune mener, at Telenor er pisket til at få flere penge ud af investeringer som Sonofon, hvis de skal kunne finansiere deres investeringer uden for Norge.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce