Konkurrencestyrelsens storstilede razzia mod de fire største mobiltelefonselskaber vil minimum udløse bøder til to af selskaberne, erfarer Politiken. For lidt over en måned siden stormede Konkurrencestyrelsen TDC, Sonofon, Telia og Orange, og det indsamlede materiale har efterfølgende bestyrket mistanken om, at i hvert fald to af selskaberne har lavet ulovlige prisaftaler i porten. Afklaring inden nytår »Baseret på det foreløbige gravearbejde mener jeg ikke, at vi står tomhændede. Jeg håber, at vi står med en afklaring inden årets udgang«, siger Konkurrencestyrelsens direktør Finn Lauritzen. Som tidligere omtalt i Politiken går Konkurrencestyrelsens konkrete mistanke på de såkaldte 'bindende videresalgspriser', hvor teleselskaberne bestemmer butikkernes fortjeneste ved salg af mobiltelefoner plus abonnement. De fire store teleselskaber overtræder konkurrenceloven, hvis de binder forhandlerne til at sælge mobiltelefonerne til én bestemt pris og dermed forhindrer dem i at gå ned i pris. Direktør fyret Selv om Konkurrencestyrelsen endnu ikke er færdig med efterforskningen, har kartelsagen allerede fået konsekvenser for en topchef i TDC. Ifølge Politikens oplysninger var kartelsamarbejdet således den direkte årsag til, at TDC Mobils salgsdirektør, Søren Bostrup Sørensen, i sidste uge blev fyret. Søren Bostrup havde ansvaret for TDC's salg af mobiltelefoner til de danske forhandlere, som - ifølge Konkurrencestyrelsen - har solgt telefonerne videre til priser, der har været fastlagt i samarbejde med hvert enkelt teleselskab i strid med loven. Ifølge Politikens oplysninger håber TDC, at fyringen af salgsdirektøren vil tage trykket af et eventuelt senere retsligt efterspil. Direktør afviser Søren Bostrup Sørensen afviser over for Politiken, at Konkurrencestyrelsen kan have fundet belastende materiale. »Efter min bedste overbevisning er der ikke noget som helst at komme efter i de dokumenter«, siger Søren Bostrup Sørensen til Politiken. Han har ikke lyst til at kommentere sagen, herunder sin afskedigelse, yderligere. TDC ønsker ikke at kommentere Søren Bostrups fyring. TDC har ligesom de tre øvrige mistænkte teleselskaber kategorisk afvist at have handlet i strid med konkurrenceloven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Francis Fukuyama: Rubio sagde et ord, der afslørede Trumps virkelige projekt
-
Denne bølge af varme bliver en »lille, kort« en
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
tema
tema




























