Forbrugerne holder stadig godt fast på pengepungen, og kasseapparatet klinger ikke længere så lystigt i landets eksportvirksomheder. Det fremgår af tal for betalingsbalancen, som Danmarks Statistik offentliggjorde onsdag. Eksporten af varer til udlandet faldt fra august til september med hele 6,4 pct., mens importen af varer til forbrug faldt med 2,5 pct. Det var fjerde måned i træk, at importen af varer faldt. »Det er et tydeligt signal om, at privatforbruget fortsat ligger underdrejet, og at virksomhederne nedjusterer og derfor ikke længere foretager så mange investeringer«, siger økonom i Danske Bank, Jesper Linaa, til Ritzau. På vej mod økonomisk deroute Økonomen betragter tallene som svage og et signal om, at den økonomiske nedtur for alvor er begyndt at sætte sig spor i dansk økonomi. Privatforbruget var udset til, at skulle trække væksten i dansk økonomi, men det er gået stik modsat. »Begivenhederne 11. september har skubbet til nedturen, som nu forlænges. Som det ser ud nu, er der ikke rigtig noget, som trækker den danske vækst i øjeblikket«, siger Jesper Linaa. Selvom eksporten viser en nedgang på 6,4 pct. fra august til september, var overskuddet på handelen med udlandet på fem mia. kr. Ser man på handelsbalancen over en tre måneders periode, er det gennemsnitlige månedlige overskud på handelsbalancen i månederne juli til september er på 5,4 mia. kr. Det er en stigning i forhold til den foregående tre måneders periode, april, maj og juni på 1,1 mia. kr. »Stigningen over de tre måneder skyldes en enkelt succes med eksport af vindmøller til USA. Der er ingen tvivl om, at eksporten vil fortsætte med at falde de kommende måneder«, siger Jesper Linaa. Set over den samme tre måneders periode, er importen faldet med 3,1 pct. Tal giver dog lidt optimisme I september var overskuddet på 3,9 mia. kr. I de seneste 12 måneder - fra august sidste år til september i år - er overskuddet på 42,7 mia. kr. mod 17,5 mia. kr. i de samme 12 måneder året før.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























