Konkurrenceankenævnet underkendte torsdag Konkurrencerådets afgørelse i en sag om ulovlige rabatordninger i branchen for plastrør til kloakker, drikkevand og afvanding. Rådet har - efter ankenævnets opfattelse - ikke ført tilstrækkeligt bevis for, at at plastrørsproducenterne udnyttede deres fælles dominans til at yde ulovlige rabatter til grossisterne. »Vi må tage til efterretning, at vi ikke har løftet bevisbyrden for, at Uponor (den ene plastrørsproducent red.)er en del af en kollektiv dominans på markedet. Det må vi gøre bedre en anden gang. Men kendelserne rokker ikke ved, at vi kan gribe ind over for loyalitetsrabatter, der binder kunderne til en bestemt producent«, siger kontorchef Sven Westh fra Konkurrencerådet. Større køb, mere rabat I september sidste år blev de to dominerende plastrørs-producenter på det danske marked, Nordisk Wavin A/S og Uponor A/S - der begge er dele af større, multinationale koncerner - pålagt at stoppe deres bonusrabatter til grossister. Ordningerne gav grossisterne større og større rabatter, jo mere de købte ved samme selskab - og da både priser og rabatter var fuldkommen ens for begge de to selskaber, vurderede Konkurrencerådet, at selskaberne tilsammen udnyttede den dominerende stilling, de sammen har på markedet. Erkender rabat Uponor har erkendt, at man har afstemt sine rabatordninger med Nordisk Wavins - men det har været af nød for at kunne konkurrere med den større konkurrent, har selskabets repræsentanter hævdet. Selskabet har nemlig kun en markedsandel på ca. 20 procent, mens Nordisk Wavin A/S sidder på 40 procent af markedet i Danmark. Det mente Konkurrencerådet ikke. Begge selskaber er nemlig dele af multinationale koncerner, der er nogenlunde lige store på det nordiske marked - og derfor er de fælles rabatordninger udtryk for, at man har delt markedet mellem sig for at holde andre konkurrenter ude«, sagde rådet. Men det afviser ankenævnet, at Konkurrencerådet har ført bevis for - og henviser til en række forhold, som nævnet ikke mener er tilstrækkelig belyst. Nordisk Wavin har accepteret Konkurrencerådets afgørelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























