Uopvarmede sommerhuse bliver fugtige om vinteren. Luft ud, når huset varmes op, sørg for god ventilation, når huset er tomt, men spar endelig fugtfjerningsposerne. Vi er de lykkelige ejere af et Myresjö fritidshus (træ) fra 1972 på 59 kvm med loft til kip. Ifølge husets papirer er loftet isoleret med 2 x 50 mm mineraluld, væggene med 70 mm og endelig gulvet med 100 mm mineraluld. Huset opvarmes med elvarme og brændeovn, og alle vinduer og yderdøre er med isoleringsglas.
Fra april til september opvarmer vi huset udelukkende med brændeovnen, mens vi i perioden fra oktober til marts ligeledes benytter os af elvarme.
Vi lukker dog for al varme, når vi ikke opholder os i huset, da det er for dyrt at have elradiatorerne tændt (selv på lavt blus), og huset virker derfor meget klamt og fugtigt i vinterhalvåret. For at modvirke dette har vi ophængt to poser med fugtfjerner (calciumchlorid) fra Matas, ligesom vi åbner for ventilationsventilerne på de nord- og østvendte vinduer.
Vi vil dog gerne høre, om I kender andre muligheder, hvorved vi kan holde huset tørt og fri for fugt uden at skulle have varmen tændt, da vi er bange for, at det tager skade! I vinterhalvåret opholder vi os sjældent mere end fem weekender i huset, hvorfor det sejler i kondensvand, når vi begynder at varme det iskolde hus op.
Vi kunne derfor også godt tænke os at vide, om huset tager skade af denne intense, men midlertidige opvarmning? Om vi bør lukke det helt ned for vinteren, eller om det derimod har godt af at blive gennemopvarmet med jævne mellemrum?
David LamunoSvar: I vinterhalvåret vil et uopvarmet sommerhus ganske langsomt indeholde samme luftfugtighed, som der er udendørs. Specielt i de frostfrie perioder kan luftfugtigheden være ganske høj, idet høje lufttemperaturer kan indeholde mere fugt. For at forhindre kraftig kondens ved opvarmning i vinterhalvåret er det afgørende, at der, straks opvarmningen startes, sørges for meget kraftig udluftning for at få den fugtige luft fjernet. Alt fugtholdigt indbo, som f.eks. dyner og puder hænges ud til gennemluftning, og når varmen er steget til 10-15 grader, kan vinduer og døre lukkes. I nogle timer bør vinduer dog ikke lukkes helt.
Når huset forlades, bør indvendige døre stå åbne, alle vinduesventiler og aftræk fra køkken og badeværelse forblive åbne. Brændeovnen tømmes for aske, og lågen stilles åben for at medvirke til god ventilation. I badeværelset kan det lovpligtige aftræk for at bedre udluftningen udstyres med en hygrostatisk ventilator (som styres af luftfugtigheden). Denne kan f.eks. stilles på maks 70% rel., og da energiforbruget er minimalt, sikres det, at luftfugtigheden indendøre tvinges ned, og huset tvangsventileres. Køber I en sådan ventilator, skal den helst være udstyret med kuglelejer, så holder den længere, og minimum en gang om året skal propellen renses for støv.
Det er en meget dårlig idé at ophænge fugtfjerningsposer, idet de nærmest skaber et fugtvakuum, som hiver udvendig fugt ind gennem husets sprækker, og det opsamlede vand i spanden vil langsomt fordampe. Endvidere kan spandene i uheldige tilfælde overfyldes, og så bliver det meget værre.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen