SAS-regnskabet for de første ni måneder af 2001 bliver ikke godt, og det skyldes langt fra kun terror og rejsefrygt. Det konstaterer koncernchef i SAS, Jørgen Lindegaard, forud for offentliggørelsen af regnskabet tirsdag i Stockholm. »Det er langt fra godt nok til, at vi kan lever videre på samme niveau«, siger koncernchef Jørgen Lindegaard til SAS-bladet 'Inside'. Han understreger, at de økonomiske problemer langt fra er udløst af terrorangrebene i USA 11. september. »Det resultat, som vi fremlægger, er kun blevet påvirket af hændelserne med 20 dage, altså ikke en gang en hel måned ud af de ni. Vi kan ikke lægge skylden for januar-september resultatet på terrorhandlingerne. Men derimod på en konjunktur som er blevet forværret i sommerens løb«, skriver Lindegaard i sin leder. SAS tjener ikke penge nok Selv om SAS har taget markedsandele fra konkurrenterne, tjener selskabet ganske enkelt ikke penge nok. Sammen med regnskabet vil SAS offentliggøre planer for at begrænse skaderne af flykrisen. »Sjældent har det været så svært at give prognoser som nu. Vi får behov for at overveje meget af det vi gør, og måden vi gør det på,« konstaterer SAS-chefen uden at komme nærmere ind på, hvordan SAS skal navigere i krisefarvandet. Stor uenighed om SAS-resultat Otte analytikere er enige om, at SAS' omsætning er steget, mens der er stor uenighed om resultatet. Gennemsnittet lyder på et overskud før skat på 138 mio. svenske kroner (108 mio. kr.), men estimaterne er spredt fra et underskud på 20 mio. skr. til et overskud på 311 mio. skr. De tre første kvartaler af 2000 gav et overskud før skat på 1060 mio. skr. (827 mio. kr.) Business Class afgørende »Usikkerheden er enorm, og den helt afgørende faktor er, hvor hårdt Business Class er ramt af afmatningen«, siger en analytiker til RB-Børsen. To dage efter terrorangrebet på USA nedjusterede ledelsen 2001-forventningerne til et overskud før skat og realisationsgevinster på 'mindst 25 pct.' under resultatet for 2000, da det blev et overskud før skat på 2773 mio. skr.