»Det er næsten for godt til at være sandt«, hed et reklameslogan for ServiceRingen for ti år siden. I år burde hvidevarekæden i stedet skrive: »Det var for godt til, at det var sandt«. De mange kunder, der for ti år siden blev lokket til at købe deres køleskabe i ServiceRingen mod, at de fik alle pengene retur i år, risikerer slet ikke at få dem. Det engelske forsikringsselskab der er økonomisk garant for de såkaldte tilbagekøbsgarantier, gik nemlig konkurs i 1998, og ServiceRingen har ikke selv i sinde at betale kunderne deres penge. Derfor er det uvist, om kunderne nogensinde vil få deres penge tilbage. Hvidevarekæden har hyret en flok advokater og forhandler i øjeblikket med det konkursramte forsikringsselskab og flere engelske samarbejdspartnere, der skal hjælpe med at spytte kapital i det store hul, som det engelske konkursbo har efterladt. Forhandlingerne ventes først at være afsluttet i starten af december, hvor kunderne vil blive orienteret nærmere. Forbrugerrådet kritisk Hos Forbrugerrådet er jurist Mette Frølund meget kritisk over for den måde, ServiceRingen har tacklet situationen på. Hun mener ikke kunderne kan være tjent med at skulle forblive i uvished. »Det er utrolig utilfredsstillende og frustrerende for forbrugerne, at der foreligger denne her situation, og at de endnu engang må væbne sig med tålmodighed. Som situationen er nu er der ikke så meget andet at gøre end at vente på resultatet af forhandlingerne, men jeg mener, at det bedste ville have været, at ServiceRingen havde betalt kunderne først og så ordnet regnestykket med deres samarbejdspartnere bagefter«, siger Mette Frølund. ServiceRingen afviser ansvar Men på et pressemøde onsdag fastholdt administrerende direktør for ServiceRingen, Torben Mouritsen, at butikskæden ikke er økonomisk ansvarlig for tilbagebetalingen, og at det nu er op til det engelske firma Buy Back Consortium Trust at betale kunderne de penge, de ifølge tilbagebetalingsgarantien har krav på. »Det har aldrig været meningen, at det var os, der skulle betale. Vi har deltaget i reklamekampagnen, men selve aftalen om tilbagebetaling er en aftale, som kunderne har lavet med Buy Back Consortium Trust ved at sende købsnotaen til det engelske firma«, siger Torben Mouritsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.