Havens stil handler om ejernes holdning, så roser skal beskæres efter lyst og temperament. Vi har fået hus og have for første gang. Haven er lille bitte, men vi er ellevilde med den. Specielt fordi den er fyldt med roser i alle afskygninger. I den ene side af haven er det store, buskede hvide roser (hybenroser, siger nogle, men der kommer ingen hyben!) Og ad raftehegnet kravler klatreroser i vild stil. Og i det sidste hjørne af haven er der almindelige roser. Nogle store, nogle små og nogle meget foroverbøjede, fordi de ikke kan bære vægten af de lange grene og blomster.

Vi er meget glade for rosernes vilde udseende, og vi kan godt lide, at blomsterne vælter frem. Men nogle af roserne, specielt klatreroserne, er hårdt medtagne. De bliver gule og plettede i bladene og visner. Derfor overvejer vi at beskære dem (det siger alle eksperterne, at man skal). Men hvordan gør man det? Hvor og hvor meget skal man skære af, hvis man ikke vil ende med et trimmet rosenbed, men i stedet bevare store og vilde roser? Kan du forklare dette til et par haveamatører?

Helle Petersen, HellerupSvar: Jeg kan da prøve. Men vil begynde med at holde grundigt fast i udgangspunktet, der ikke handler om roser, men om jer: at I har en holdning til jeres have og jeres roser, som I for alt i verden skal holde fast ved (også når I er sammen med diverse haveeksperter). For nok er en have baseret på planter og vækst, og der er en lang række ting, som SKAL gøres, for at tingene fungerer ordentligt (vanding, gødskning, ukrudtsbekæmpelse mv.). Men når det gælder noget så overordnet og væsentligt som havens udtryk og stil, da handler det om menneskene. Nogle går ind for de umådeligt velholdte, pæne, nussede, klippede, trimmede. Andre vil have natur i haven. Andre igen er ligeglade og lader tingene passe sig selv, bortset fra at de slår græsset en gang om ugen. I har en meget bevidst holdning til jeres lille have, og den kan jeg godt li'. Derfor følgende råd, når det gælder beskæringen af de mange roser: Beskær så lidt som overhovedet muligt. Klatreroserne og hybenroserne (som ikke er hybenroser) skal kun have det yderste af skuddene klippet af - samt evt. lange, vildfarne skud, som er i vejen. Det er en skrøne, at den type roser SKAL beskæres. Efter min mening bliver de kun flottere, når de får lov til at vokse vildt og voldsomt (hvis der altså er plads til det). De almindelige roser (lave roser) har det derimod på en anden måde. De fryser jo ned om vinteren, og da er det meget nemt: Næste år i april går I dem efter med rosensaksen og skærer alt det døde og visne væk. Hvis vinteren har været mild, og de ikke er frosset ret meget tilbage, så er det kun fint. Så bliver de desto højere og flottere næste sommer. I øvrigt er det på samme tidspunkt, at I skal beskære de andre. Lad dem være nu. Og det med de gule og plettede og visne blade kan I tage helt roligt. Sådan opfører næsten alle roser sig om efteråret. Det er faktisk helt normalt og ikke udtryk for elendighed. Beskæring har ingen indflydelse på den sag.