Kun to år efter en overfladebehandling skaller og gulner cementmalingen på sydmuren. Jeg har købt et rødstenshus fra 1935, og efter ombygning blev det vandskuret med et tyndt lag, hvorved murstenene nogle steder skinnede igennem.
Efter at det havde stået vandskuret i to år, besluttede jeg at give det en overfladebehandling. Efter rådgivning fra mureren, som anbefalede en åndbar cementmaling, gav jeg det to gange Skalcem 100/hvid for at dække det jævnt. Efter rådgivning fra Skalflex forvandede jeg godt.
Nu året efter skaller det flere steder på sydsiden, og murene er blevet gulskjoldede, især fugerne er gullige. En konsulent fra Skalflex har set på murene, men han kunne ikke forklare hvorfor. Han nægtede, at det var malingen, der var noget i vejen med.
Jeg vil nu male murene igen, men tør ikke bruge Skalcem igen for åndbarhedens skyld. Jeg har af en genbo fået anbefalet at bruge et åndbart plastmateriale, Dyrups 10 acryl plastmaling hvid nr. 800, men jeg mener kulekalk er bedre, da jeg før har brugt det på et cementmalingsprodukt Cempexo med et godt resultat.
Kan du råde mig?
Arne Clausen, HvalpsundSvar: Det er et evigt tilbagevendende problem, at ældre murværk ved f.eks. vandskuring arter sig mod forventningerne. De komplicerede kemiske forhold i murværket kan have negativ indflydelse på det forventede resultat. At cementmalingen gulner og skaller skyldes givetvis, at vedhæftningen kombineret med murværkets bestanddele ikke har det helt godt sammen, og det undrer mig, at en konsulent fra Skalflex ikke kunne hjælpe dig.
Du må endelig ikke følge din genbos råd, idet en overmaling med et acrylprodukt kun vil gøre det meget værre. Trods disse malingers større eller mindre diffusionsåbenhed bliver overfladen alt for tæt, når der påføres et eller to ekstra lag, og så vil dine problemer vokse. Heller ikke en behandling med kulekalk vil hjælpe, idet så ny cementmaling ikke egner sig til kalkning, de helt forskellige produkter vil ganske enkelt ikke kunne sammen.
For at få helt klarlagt hvad der er galt, vil jeg derfor foreslå, at du kontakter Murværkscentret under DTI i Hasselager ved Århus, tlf. 72 20 10 00, og får foretaget en såkaldt efteranalyse af murværk, vandskuringspuds og cementmaling. På denne måde kan du få en opskrift på den helt rigtige reparationsmåde og dermed sikre, at dit hus holder farven, og at pudslaget ikke efterfølgende skaller.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Det er den sjoveste danske bog, der er skrevet i dette århundrede. Jeg siger det bare
-
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
-
Test: Den bedste parmesan er både cremet og knasende. Den dårligste har eftersmag af børnebræk
-
Trump taber stort i højesteret, og hans egne dommere førte kniven
-
Kageland lider af metaltræthed
-
Lars Løkke Rasmussen kalder ambassadørs reaktion »en russisk søforklaring«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Kronik af Mette Mortensen og Søren Rud
Debatindlæg af Le Gammeltoft
Bare i år har jeg mistet to veninder: Samfundet havde besluttet, de ikke var gamle nok til at blive taget alvorligt
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce