Mørkebrune lofter, vinyl på gulvene og 'cigarkassetræ' på væggene. Sådan så 50'er huset ud for knap ti år siden, men i løbet af 14 dage var alt revet ned. Lidt nord for København bor væveren og tekstildesigneren Karin Carlander i et gulstenshus med skodder fra 1953 tegnet af arkitekt Gerner W. Elgård. Det har hun gjort siden 1992, hvor hun flyttede ind med mand og to børn. Allerede efter ni måneder kom der et tredje barn. Huset så meget anderledes ud, da familien Carlander købte det. Alle lofter var sænkede og var mørkebrune, der var andre ruminddelinger, og parketgulvet var belagt med vinyl i beige, orange og olivengrøn, og så var der 'cigarkassetræ' på væggene. Væggen bag den gamle sofa var endda beklædt med falske mursten. Så det så virkelig anderledes ud, end det gør i dag. »Det tog os kun 14 dage at rive alt det der ned, for det sad simpelthen ikke særlig godt fast. Vi kunne se på arkitekttegningerne, at lofter gik til kippen og at der burde ligge parketgulve under vinylen«, fortæller Karin Carlander. Efter 'rensningen' af huset blev alle vægge pudset op og gulvet slebet af. Alt blev malet, og gulvet behandlet med skibslak. »Det skulle vi aldrig have gjort, men vi gjorde det, fordi vi ikke troede, vi kunne holde et ludbehandlet gulv. Men efter at vi i foråret endnu en gang fik slebet gulvene af, så ved vi nu, at huset altså skal have lyse gulve«. Derfor blev gulvet ludbehandlet. Det er meget nemmere at holde. Gulvet med skibslak var mørkt, gulligt og kedeligt og allerede efter et års tid temmelig ridset. Tidligere var der et rigtig 50'er-køkken med adgang fra entréen, så man var slet ikke sammen med familien under madlavningen. Der var skabe fra gulv til loft i begge sider af det smalle køkken. Men så blev en stor del af væggen mellem stuen og køkkenet fjernet, og køkkenet blev bygget op i små gasbetonvægge med de forskellige elementer imellem. Der kom nye fliser på væggene, og den rødgule streg mellem fliserne er en bort fra Finland, hvor Karins mand, Simon, kommer fra. DEN STORE HAVEPLAN Om haven fortæller Karin: »Vi er medlem af Det Danske Haveselskab og da vi flyttede hertil, bad vi havearkitekt Fritz Hermansen derfra om at tegne en haveplan. Det kan jeg godt anbefale, han havde nemlig en overordnet idé og kunne overskue de store træk. Han gjorde noget, vi aldrig havde turdet gøre; delte haven midt over. En del til ophold og en del til nyttehave. Selve plantevalget har vi selv forestået, da vi ikke var helt enige i, om der f.eks. nu skulle stå en sommerfugle-busk eller en rosenbusk, men i det store og hele er planen fulgt. Nyttehaven er indhegnet af nogle lave pilehegn, det rammer ind og skaber ro omkring grønsager, urter og snitblomster. Jeg kan godt lide at tage blomster ind og på den måde følge årstiderne. Om efteråret er det hvide og lyserøde georginerne, der pryder billedet - og kun i de to farver. Georginerne skal godt nok graves op, når frosten sætter ind, men til gengæld dækker de jorden så godt, at man ikke skal luge og det er hele umagen værd. Bedene er fyldt med økologisk muld, og de er enormt nemme at holde, delvis fordi du fra gangene kan nå ind overalt. Om foråret, hvor planterne ikke er kommet op endnu og om vinteren, når de er tomme, er de faktisk også pæne at se på. De skaber rum i rummet. Det er for øvrigt sundt at have en have med krydderurter, for vi bruger helt utrolig mange i madlavningen«.