Lang tids utilfredshed med ISS får nu Farum Kommune til at fyre selskabet fra opgaven med at drive fire af kommunens børneinstitutioner. Borgmester Peter Brixtofte (V) er blevet bestormet med klager fra vrede forældre, og det får nu den ellers meget privatiseringsvenlige borgmester til at sparke ISS ud. »Samarbejdet med ISS har været en skuffelse. Vi har stillet fornemme ydre rammer tilrådighed, men alligevel har samarbejdet med kommune og forældrebestyrelser om kvaliteten af arbejdet ikke været tilstrækkelig god«, siger Peter Brixtofte. Når selv Danmarks ukronede udliciteringskonge, Peter Brixtofte, giver ISS sparket, har den danske servicekoncern et alvorligt problem. Det er bare 14 dage siden adskillige forældrerepræsentanter fra de ISS-drevne institutioner stod frem i Politiken med kritik af ISS' arbejde. Det fik ISS til at stoppe alle offensive satsninger på området. ISS sagde dengang, at ISS nu skulle have styr på egen butik, før selskabet igen ville forsøge at vinde kontrakter på drift af institutioner. »Beslutningen er et nyt slag i hovedet på ISS. Det kan undre, at en så stor virksomhed ikke griber disse opgaver mere professionelt an. Det er i dag meget svært at se nye kommuner entrere med ISS«, siger ekspert i udlicitering, Carsten Greve, lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Carsten Greve vil ikke afvise, at beslutningen også skal ses i sammenhæng med det kommende kommunalvalg. »Peter Brixtofte sender på denne måde et kraftigt signal til vælgerne om, at han ikke kun er benhård udliciteringsmand, men tværtimod er parat til at sadle om, hvis ydelsen ikke er i orden«, siger Carsten Greve. Farum-borgmesteren får støtte til sin beslutning fra formanden i en af de ISS-drevne institutioner, fritidshjemmet Furesøgård. »ISS har ikke været gode at arbejde sammen med, og det har givet en masse uro i forhold til forælder og de ansatte. Jeg håber, at vi kan få et bedre samarbejde med de nye, der skal drive institutionen«, siger Lenne Bonne Rasmussen, der er formand for forældrebestyrelsen i Furesøgård. Fyringen af ISS i Farum rammer fire børneinstitutioner i kommunen. Foreløbigt overtager Farum Kommune selv driften af de fire institutioner, men på længere sigt vil kommunen forsøge at finde en ny privat partner. Efter fyringen i Farum står ISS tilbage med institutioner i kun fire kommuner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.