Boligejere står i kø for at lægge deres lån om, og i realkreditinstitutterne knokler medarbejderne på højtryk. I dag er det sidste frist, hvis man vil opsige sit fastforrentede lån til 31. december. »Vi skønner, at der på landsplan er mindst 15.000 låntagere, som her i oktober er i gang med at omlægge lån for omkring 15 milliarder kroner«, siger cheføkonom i BRFkredit, Jens Christian Nielsen. Det er den historisk meget lave rente, som får boligejerne til at flokkes om realkreditinstitutterne. 1.000-1.300 kr. per million Har man som boligejer et 7- eller 8 pct. fastforrentet lån på én million kroner, er der i øjeblikket henholdsvis 1.000 og 1.300 kr. at spare efter skat om måneden, hvis man lægger lånet om til et såkaldt rentetilpasningslån eller flexlån, som de også kaldes. Der er dog fortsat mange, der ikke føler sig fristet af de lokkende besparelser. De 15 mia. kr. skal således ses i sammenhæng med, at der forsat er ca. 200 mia. kr. fastforrentede obligationslån til private kunder med en kuponrente på 7 eller 8 pct. »Men fortsætter konverteringsaktiviteten på uændret styrke året ud, så vil omkring en fjerdedel af de potentielt konverteringsegnede obligationslån være omlagt i løbet af fjerde kvartal«, konstaterer Jens Chr. Nielsen. Man kan sagtens omlægge sit lån efter den 31. oktober, men så bliver omkostningerne bare større, da obligationsejeren så skal have sin investering forrentet helt frem til den 31. marts. For de forsigtige er der også en pæn besparelse ved at lægge om fra et 8 pct. til et 6 pct. fastforrentet lån i dag. Nemlig ca. 600 kr. efter skat om måneden ved et lån på én mio. kr. Jens Chr. Nielsen har beregnet, at der til næste år vil være en samlet rentebesparelse på ca. 700 mio. kr. for de boligejere, der allerede har et rentetilpasningslån. Det er under forudsætning af, at det lave renteniveau holder til refinansieringen i slutningen af december. Dertil skal lægges en yderligere besparelse på ca. 250 mio. kr. for boligejere, der er i gang med at omlægge til rentetilpasningslån. »Tages der højde for forventet konverteringsaktivitet i resten af året - og at kunderne samtidig omlægger anden dyr gæld - vil den samlede rentebesparelse formentlig løbe op i mellem 1,5-2 mia. kr. efter skat til næste år«, siger Jens Chr. Nielsen. Tillægslån for fire mia. kr. Han tilføjer på baggrund af BRF's egne tal, at de konverteringslystne boligejere har taget tillægslån for omkring fire mia. kr. i oktober i forbindelse med konverteringerne. Ca. halvdelen af BRF's kunder vælger et rentetilpasningslån, som bliver refinansieret hvert år, mens den anden halvdel tager et lån, der bliver refinansieret hvert tredje eller hvert femte år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























