De norske konkurrencemyndigheder har sagt ja til, at SAS kan købe det norske flyselskab Braathens, uden at Konkurransetilsynet foreløbig vil gribe ind over for selskabets bonusordning. Konkurransetilsynet betegner Braathens som en fallitvirksomhed og siger i en udtalelse, at man ikke ser nogen grund til at modsætte sig SAS' køb. Af en pressemeddelelse fra den norske konkurrencemyndighed fremgår det, at Braathens nu betragtes som et selskab, der er på vej ud af markedet, og at der ikke er nogen seriøse alternative købere. Tilsynets vurdering er derfor, at det er bedre, at SAS køber Braathens, end at flyselskabet går konkurs. »Konkurransetilsynet har inddraget den vanskelige markedssituation efter terrorangrebet i USA den 11. september i sine overvejelser. I den nuværende situation antager tilsynet, at det vil være vanskeligt for Braathens at frigøre kapital ved at sælge fly«, hedder det i pressemeddelelsen. Forbrugerråd skuffet Forbrugerrådet i Norge er skuffet over, at SAS får lov til at overtage Braathens og frygter, at luftfartsmonopolet vil medføre højere priser for passagererne. »Det er uheldigt. Et monopolselskab kan skabe særdeles uheldige konsekvenser«, siger sektionschef Jan Schrøder fra Forbrugerrådets økonomisektion til nyhedsbureauet NTB. I realiteten får SAS monopol på flyrejser i Norge, og både i teori og praksis vil en sådan monopolsituation give total kontrol over markedet. Forbrugerrådet er særdeles skeptisk, selv om SAS har sagt, at selskabet ikke agter at misbruge denne monopolstilling. »Mindre konkurrence giver højere priser, men vi tager SAS på ordet, når selskabet har lovet ikke at hæve priserne i de kommende to år eller gøre rutenettet dårligere«, siger Schrøder. »Vi vil følge meget grundigt med i, om SAS holder løftet til de norske forbrugere, understreger Schrøder.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Aftalen er en stor sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager