Danmark er langt fra at opfylde kravene til fremtidens jernbane. Banestyrelsen vurderer i et nyt notat, at der frem til 2010 skal investeres mellem 15 og 30 milliarder kroner i baneudretninger, eltriktrificering og nye radiosystemer, hvis Danmark på centrale jernbanestrækninger skal leve op til direktiverne fra EU. Banestyrelsens beregninger falder midt i forhandlingerne på Christiansborg om en ny jernbaneaftale. »Vi ligger langt fra kravene. Den dyreste del af investeringerne er kravet om, at togene skal kunne køre 200 kilometer i timen på hovedstrækningerne. Det vil sluge mellem 60 og 75 procent af pengene«, siger direktør Jens Andersen fra Banestyrelsen. To milliarder kroner om året Det vil koste i gennemsnit omkring to milliarder kroner om året på at få det danske jernbanenet op den fælleseuropæiske standard. EU's krav omfatter de såkaldte hovedstrækninger i Danmark. Det vil sige fra den tyske grænse til Frederikshavn, fra København til Esbjerg og fra København til Lolland-Falster. Hovedkravene fra EU er, at togene overalt på hovedstrækningerne om ni år skal kunne køre 200 kilometer i timen. I øjeblikket er den højest tilladte hastighed 180 kilometer i timen, og kun på en tredjedel af strækningerne kan sporene klare 200 kilometer i timen Der skal også være mulighed for at køre med elektriske tog på skinnerne. Det er kun muligt på 45 procent af strækningerne nu. Der skal også indføres fælleseuropæiske trafikstyringssystemer, så togene uden besvær kan krydse grænserne. De systemer kan tidligst være indført om fem år. Kraftig barbering Banestyrelsen vil anbefale Trafikministeriet at få ændret direktivet, så strækningen nord for Århus til Frederikshavn pilles ud og ikke længere betragtes som højhastighedsstrækning. Den samme skæbne kan eventuelt undergå strækningen fra København til Lolland-Falster. »Vi mener godt, at der kan tages nogle strækninger ud, uden at det trafikpolitiske sigte går tabt. Den mest befærdede strækning er mellem København og Århus. Og i europæiske sammenhænge er forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland interessant, men det er en politisk vurdering, om det skal være gennem Jylland eller over Lolland-Falster«, siger direktør i Banestyrelsen Jens Andersen, der vurderer, at udgiften til opgradering af jernbaner vil blive halveret med en barbering af højhastighedsstrækningerne. Kulturrevolution på Europas jernbaner Det er imidlertid tvivlsomt, om EU-kommissionen vil acceptere en neddrosling af ambitionsniveauet på de danske skinner. I en hvidbog om trafikpolitik fra september lægger EU-kommissionen op til en 'kulturrevolution' på Europas jernbaner. De satser på kraftig revitalisering af de europæiske jernbaner, som har tabt markedsandele både på gods og passagersiden i de seneste tre årtier. De europæiske togs markedsandel er faldet fra 10 til 6 procent siden 1970. Højhastighedstogene i for eksempel Frankrig og Tyskland har dog været i stand til at bryde mønsteret og oplevet en markant stigning. Og det er netop højhastighedskravene, som Banestyrelsen lægger op til at droppe på visse strækninger. EU-kommissionen vil have markedsandel for passagertog op på 10 procent om ni år. I 1970 havde jernbanegodset en markedsandel på 21 procent. Den var i 1998 svundet til godt 8 procent. Det er sket, samtidig med at godstransporten på skinner i USA blomstrer. Her er markedsandelen på 40 procent. Målsætningen er, at gods på skinner i Europa skal have en markedsandel på 15 procent i 2010.