Mellem 80 og 100 ansatte i Danske Bank har bedt deres fagforening om at arbejde for, at de får en fyreseddel, viser en foreløbig opgørelse fra Finansforbundet. Anmodningen skyldes, at Danske Bank i slutningen af september fremsendte et brev til 6000 ansatte. I brevet truer banken de ansatte med fyring, hvis de ikke inden for en uge accepterer at gå over på den samme overenskomst, som bankens øvrige ansatte. »Hvis du ikke kan acceptere de varslede ændringer, er konsekvensen desværre, at du må betragte dig selv som afskediget med udgangen af marts måned«, hedder det blandt andet i brevet fra banken. De 6000 ansatte blev indlemmet i Danske Bank-koncernen efter fusionen med RealDanmark sidste år. Brevet blev sendt umiddelbart efter, at forhandlingerne om en helt ny fælles overenskomst for de tidligere ansatte i RealDanmark, BG Bank og Danske Bank var brudt sammen. Banken har efterfølgende udsat svarfristen til januar og via en intern meddelelse til medarbejderne fastslået, at brevet ikke var en opsigelse. Finansforbundet fastholder I Finansforbundet fastholder man imidlertid, at brevet ikke kan opfattes som andet. Og da fyresedlen faktisk er et godt tilbud for mange af RealDanmark-medarbejderne, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår og derfor har ret til flere måneders løn og favorable pensionsordninger, har Finansforbundet tænkt sig at tage Danske Bank på ordet. Tilbage står, at Finansforbundet og arbejdsgivermodparten i Finanssektorens Arbejdsgiverforening skal finde ud af, hvor mange af sagerne der skal køres. Desuden skal det afklares, hvorvidt sagerne skal køre som civile retssager eller køre i det arbejdsretslige system som faglig voldgift. Begge punkter vil blive behandlet på et senere møde mellem parterne. Omkring 700 tidligere RealDanmark-medarbejdere er nu ansat i Danske Bank.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz