Efter flere år med tab og hensættelser i en størrelsesorden, der knap var værd at bemærke, begynder de bekymrede miner nu at brede sig i den danske banksektor. Den internationale afmatning i økonomien har også ramt danske virksomheder og vores privatøkonomi. Danske Bank, der torsdag afleverede sit regnskab for årets første tre kvartaler, har allerede sat lidt over 1 milliard kroner til side for at imødegå tab og hensættelser på kunderne. I samme periode sidste år var beløbet kun på 400 millioner kroner. Banken gør opmærksom på, at den forventer stigende hensættelser, men at der stadig er tale om et forholdsvis lavt tabsniveau: For de første ni måneder af 2001 udgør posten kun 0,16 procent af de samlede udlån. Broget billede i lokalbanker Blandt de lokale pengeinstitutter er billedet mere broget. I Ringkjøbing Bank og Roskilde Bank er tab og hensættelser stort set på samme niveau som sidste år, mens Vestjydsk Bank og Nordvestbank har henholdsvis fordoblet posten og øget den med 50 procent. I Skjern Bank går det en smule bedre end budgetteret, men kun fordi banken har skilt sig af med en flok højrisikable kunder. Stadig er der dog tale om forholdsvis lave tab, når de måles i procent af udlånene. Kommer krybende »Det ser endnu ikke så voldsomt ud, men det er, fordi nedgangen for både virksomheder og private ikke er slået igennem i regnskaberne endnu. Det kommer stille og roligt krybende«, mener den uafhængige analytiker af sektoren Bjarne Jensen. Han forventer mere dramatiske tal, når bankerne fremlægger helårsregnskaber til februar. »Der er traditionelt størst hensættelser i fjerde kvartal«, siger Bjarne Jensen. Hidtil har bankerne forsikret om, at deres privatkunder på trods af generel økonomisk afmatning kan blive ved at svare enhver sit, så længe arbejdsløsheden er så lav, som den er. Og regeringen forventer ikke markante ændringer i ledigheden. »Den antagelse er bygget på, at huspriserne holder sig oppe. Hvis de begynder at falde, så vil der være nogen, der ikke kan få det til at hænge sammen. Der kan også komme rentestigninger, og så kan det især blive svært for dem, der har taget flexlån«, understreger Bjarne Jensen. Dæmpet lånelyst Danske Bank noterer i sit regnskab, at kundernes lyst til at låne penge er dæmpet noget i tredje kvartal. Samtidig tjener banken noget mindre på kundernes handel med aktier, men det opvejes til dels af, at betydeligt flere har lagt deres realkreditlån om, for eksempel til flexlån. Samlet set har landets største finanskoncern tjent 40 procent mere end i samme periode sidste år på forretningerne med privatkunder og mindre virksomheder.