Egetræspanelerne gør rummet mørkere og mere lavloftet, men de kan lysnes - det kan dog kræve en del arbejde. En anden mulighed er at male loftet hvidt. Jeg har egetræspaneler på loftet i mit hus, og da det i forvejen er lidt mørkt og lavloftet, er jeg træt af det finér-look. Hvordan kan jeg lettest få et 'nyt' loft?
Jeg har set en annonce fra firmaet Trip Trap, hvor der står: »Gør det gamle træloft lyst i en håndevending«. Man skal så bruge et fluidum, der hedder panelhvid, og som kan lysne gamle, gulnede fyrretræslofter og kan anvendes på ubehandlede og på lakerede flader, som derfor ikke behøver afslibning. Mit loft er jo ikke rigtig af træ, så mit spørgsmål går på, om man bare kan give det sådan en omgang?
Fru MadsenSvar: Er dit loft af plasticlaminat, tvivler jeg på, at Trip Traps middel kan anvendes, idet jeg formoder, det drejer sig om et vandbaseret produkt. Er der derimod tale om tynd finér, er det en anden historie. Almindelig forekommende midler til hvidbehandling af f.eks. lofts-brædder og ulakeret finér kan anvendes, men er overfladen lakeret eller er af plastic, må der anvendes andre og meget skrappere midler.
Er loftspanelerne hverken lakerede eller består af plasticlaminat, kan de gøres hvidere, men der kræves en meget grundig afvaskning med f.eks. Fluren eller malerrensemiddel. Det er afgørende for et fint resultat, at bunden er pinligt ren. Der skal eventuelt vaskes mange gange for at fjerne eksempelvis tjære fra rygning og støv. Hvidbehandlingen er ikke helt enkel, idet de hvidpigmenterende væsker suges ind i træet, og maler man to gange samme sted, bliver der hvidere. Dette er ikke let at undgå, når man skal stryge mod et behandlet sted. Eventuelt kan der foretages en lynhurtig aftørring, hvis man behandler to gange i forløbet.
Er panelerne af laminat eller lakerede, er der kun den mere besværlige vej tilbage. Alkydloftsmaling, som er en helmat alkydoliemaling, er meget velegnet. Den skal dog fortyndes for ikke at dække helt, når du ønsker en laserende behandling. Her er det vigtigt at fortynde hele malings-mængden før behandling for at opnå samme farve-virkning. Under fortynding med terpentin skal der foretages prøvestrøg, indtil den ønskede dækkeevne er opnået, og det gøres let på et stykke lakeret finér eller laminat.
Jeg må dog foreslå dig grundigt at overveje at male loftet helt hvidt, idet der derved opnås effekt som et rigtigt loft af puds eller gips. Allerbedste resultat opnås ved at spartle rillerne mellem panelerne grundigt med mellem-liggende afslibninger og afstøvninger. På denne måde kan du fjerne panelernes opdelinger, som kan virke forvirrende. Jeg har med fint resultat anvendt denne metode på et loft af rektangulære gipsplader (40 x 60 cm), som beboeren ikke kunne klare længere.
Anvender du alkydoliemaling, er afvaskningerne lige så afgørende for resultatet, og sørg for effektiv ventilation under arbejdet og tørringen, da indånding ikke er uden risiko.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























