Flere døgns dramatiske forhandlinger sluttede sent mandag eftermiddag, da den schweiziske regering godkendte en redningsplan for det stærkt forgældede Swissair. Hovedparten af Swissairs aktiviteter bliver lagt over i datterselskabet Crossair. Pengekassen hos Swissair var tom efter det store fald i lysten til at flyve i kølvandet på terrorangrebet i New York og Washington 11. september. Det tyske luftfartsselskab Lufthansa meddelte for eksempel mandag, at de havde 9,1 procent færre rejsende i sidste måned end i september sidste år. Offentlig og privat plan Den schweiziske regering skyder en milliard schweizerfranc i redningen af Swissair fra bankerot. Der mangler stadig detaljer i redningsplanen, men den schweiziske regering har nikket ja til hovedtrækkene. Flere af Schweiz' store virksomheder er også med i redningsplanen, som har fået navnet 'Operation Phønix'. Swissairs datterselskab Crossair overtager over to tredjedele af Swissairs fly og operationer. På den måde er beskæftigelsen af hovedparten af de over 70.000 mennesker, som arbejder i Swissair-gruppen, formentlig sikret. Regeringen køber 20 procent af aktierne i Crossair og vil finansiere redningen ved at øge underskuddet på statens budget i stedet for at lade skatterne i Schweiz stige, oplyste finansminister Kaspar Villiger efter det mange timer lange regeringsmøde mandag. Også de regionale kantoner og kommuner køber aktier i det nye flyselskab. Fødevarekoncernen Nestle, cementgruppen Holcim og de to medicinalkoncerner Novartis og Roche er ligeledes med i redningsplanen. Betalingsstandsning i oktober Swissair gik i betalingsstandsning i begyndelsen af oktober og måtte lade flyene stå på jorden, hvor også passagererne stod med værdiløse billetter. Terrroangrebet ramte Europas syvendestørste luftselskab hårdere end andre selskaber, fordi Swissair i forvejen befandt sig i en krise med en gæld på over syv milliarder schweizerfranc og et underskud sidste år på mere end to milliarder schweizerfranc. En første hjælpepakke, som regeringen og storbankerne UBS og Credit Suisse forhandlede på plads for tre uger siden, fik flyene med schweizerkorset på haleroret på vingerne igen. De to banker købte Swissairs ejerandel på 70 procent af Crossair. UBS og Credit Suisse lagde omkring 1,5 milliarder schweizerfranc på bordet for aktieposten. Regeringen skød 450 millioner schweizerfranc i den første redningsplan. I Danmark har Swissair i fællesskab med fire andre luftfartsselskaber et kontor i København og i lufthavnen i Kastrup med tilsammen 52 ansatte. Det er endnu uvist, hvad der sker med de ansatte her i landet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























