»I løbet af mandag og tirsdag fik jeg dokumentation for, at nogle af de forhold, som har været fremme i pressen, ikke stemte overens med Willy Strubes forklaringer. Derfor ringede jeg til Willy og sagde, at jeg mente, at der skulle holdes ekstraordinære møder. Det var han indstillet på. Efterfølgende har Willy Strube valgt at trække sig tilbage. Vi har i dag (i går, red.) orienteret hovedbestyrelsen om situationen«, siger SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. Er der foregået ulovligheder? »Nu er det sådan, at vi fortsætter den undersøgelse, som er i gang. Selvom nogen i pressen har lagt op til, at der skal drages konsekvenser med det samme, herunder en leder i Politiken, så har vi det sådan her hos os, at der skal være dokumentation først. Vi vil have vendt hver en sten«, siger han og tilføjer: »Det her vil selvfølgelig give ridser i lakken for SiD. Men det er min vurdering, at den eneste måde, vi kan genvinde troværdigheden på, er ved at få en undersøgelse til bunds i tingene. Det sker blandt andet med hjælp fra en statsautoriseret revisor og en advokat. Når den er færdig, vil vi vurdere, hvad vi vil gøre. Det ligger mig meget på sinde, at der kommer en grundig undersøgelse. Jeg ved godt, nogen spørger om, hvorfor det tager så lang tid. Men tingene tager den tid det tager«. Hvem andre i SiD end Willy Strube og Ole Iversen har kendt til uregelmæssighederne? »På nuværende tidspunkter er der ikke noget, der indikerer, at andre har været involverede«. Fremlægger I hele undersøgelsen, når den er færdig? »Jeg ved ikke, i hvilken form undersøgelsen bliver udfærdiget på. Men mange ringer og spørger til den, så jeg er fuldstændig klar over, at der skal en form for offentliggørelse af elementerne til. Jeg har aldrig prøvet det her - jeg har heldigvis aldrig været i sådan en situation før, så jeg ved ikke, hvad formen er. Men man kan ikke forestille sig, at undersøgelsen bare bliver færdig, uden at vi offentliggør noget«, siger SiD-formanden. Hvad sker der med Ole Iversen? »Det vil vi vurdere i løbet af fredagen«. Hvordan har du det? »Jeg har det meget dårligt. Jeg er skuffet. Dybt skuffet«. Er du vred? »Ja, jeg er også vred. Men jeg vil nok også sige, at den største følelse er en utrolig skuffelse«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.