To af de absolut stærkeste varemærker inden for den ellers så kriseramte IT og telekommunikation overrasker positivt med de seneste regnskaber. Amerikanske Microsoft og finske Nokia kommer begge ud med overskud, der er bedre, end aktiemarkederne havde forventet. På trods af nedgang i omsætningen på syv procent i Nokiakoncernen gav regnskabsårs tredje kvartal et resultat på knap 8 milliarder kroner før skat. Microsoft, der følger et andet regnskabsår end kalenderåret, skal heller ikke klage med et nettoresultat på knap 15 milliarder kroner før skat for virksomhedens første kvartal af regnskabsåret. To reelle monopoler Begge koncerner står som de absolut dominerende på hver deres markeder. Microsoft har nærmest et monopol, hvor stort set alle danske forbrugeres hjemmecomputere anvender Microsoftvaremærker som Windows, Explorer og Outlook. Nokias markedsandel er på mere end tredive procent. Nokias koncernchef Jorma Ollia erkender, at Nokia også har mærket den økonomiske nedtur, men mener, at Nokia stadig står stærkt til at levere gode økonomiske resultater, fordi koncernen ikke har droslet ned på sine investeringer. Fokus på omkostningsstyring Mats Nyström fra den nordiske investeringsbank Enskilda Securities stockholmerkontor mener, at Ollia kommer med lidt af en kliché, fordi virksomhederne i det marked er nødt til at investere massivt i ny teknologi for overhovedet at være med. I hans øjne er Nokias styrke, at finnerne har været bedre end for eksempel sin svenske konkurrent Ericsson til at styre omkostningerne. »Nokia har været pokkers dygtig til at holde deres omkostninger nede. Det nye regnskab er et resultat af en solid sparekniv, og det at Nokia har holdt en god gennemsnitspris på mobiltelefonerne«, siger Mats Nyström. Microsofts styrke i den økonomiske krise har ligeledes været evnen til at holde omkostningerne nede i koncernen. Koncernen overraskede markedet positivt og blev belønnet med, at Microsoftaktierne steg umiddelbart efter offentliggørelsen af regnskabet. Til trods for at Microsofts finansdirektør John Conners ikke regner med at få et større salg af virksomhedens produkter i den sidste del af regnskabsåret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























