Selv om Folketinget sidste år strammede lovgivningen omkring illegalt arbejde, slipper danske arbejdsgivere stadig for let, når de lader udlændinge knokle ulovligt som landbrugsmedhjælpere, håndværkere eller skovarbejdere. Danske fagforeninger kritiserer nu politiet for ikke at udnytte den nye lovgivning til at ramme arbejdsgiverne med store bøder eller fængsel. »Nu har vi endelig fået en ret god lov, og så er det for dårligt, at politiet ikke prioriterer indsatsen mod illegalt arbejde højt. Reglerne er strammet op for at sætte fokus på området, men mange steder tager politiet det ikke seriøst og kender knap nok reglerne«, siger John Larsen, der er gruppeformand for Bygge og Anlæg i specialarbejdernes fagforbund SiD. Billig bøde Da Lyngby Politi først på sommeren greb otte polske håndværkere i at arbejde illegalt på en ejendom i Lyngby, havde polakkernes danske arbejdsgiver ellers god grund til at ryste i bukserne. Sidste år steg bødetaksten for at bruge illegal arbejdskraft fra 600 kroner pr. arbejder til 10.000 kroner pr. illegal arbejder for hver påbegyndt måneds arbejde. Samtidig åbner den nye lovgivning mulighed for at konfiskere arbejdsgivernes fortjeneste og straffe dem med op til et års fængsel. Arbejdsgiveren i Lyngby slap med en bøde på 4.800 kroner. Et beløb, der efter de nye regler burde have været 80.000 kroner. »Jeg kan lige så godt være helt realistisk og sige, at der gik koks i den for os. Vi har ikke haft sager om illegalt arbejde i årevis. Pludselig kom der så en sag med otte polakker. Vi var ikke opmærksomme på bemærkningerne i den nye lov. Derfor den lille bøde, som var efter de gamle takster«, siger politikommissær Axel Christensen fra Lyngby Politi. Han erkender, at politiet i Lyngby ikke har prioriteret illegalt arbejde højt. »Men vi retter op på det. I sidste uge havde vi møde med vores lokale SiD-afdeling og diskuterede, hvordan vi kunne tænke os, at den slags sager bliver tacklet fremover«, siger Axel Christensen. Succesgruppe opløst Andre steder lykkes det dog for politiet at slå ned på illegalt arbejde. En specialgruppe på seks politifolk gør for tiden livet surt for de arbejdsgivere i Vestjylland, der driver rovdrift på illegale arbejdere fra især de baltiske lande og Østeuropa. Gruppens arbejde har på tre måneder ført til, at 26 udlændinge er vist ud af landet på grund af ulovligt arbejde. Det svarer til omkring hver femte af alle de udlændinge, Danmark udviste for illegalt arbejde i årets første seks måneder. Den nye gruppe efterforsker sagerne grundigere og sikrer blandt andet, at en dommer afhører udlændingene, inden de forlader landet. Vidneudsagn og efterforskning kan bruges i senere retssager. Foreløbig har en skrothandler måttet ryste op med en bøde på 25.000 kroner, og syv andre sager er på vej i retten. Gruppen opererer på tværs af de seks politikredse i Ringkøbing og Viborg Amter og kører som forsøg. Politikredsene er tilfredse med gruppen, men opløser den efter 1. november, fordi de mangler mandskab. »Det er ærgerligt, for gruppen har nået gode resultater, og illegalt arbejde er et stort, uopdyrket område inden for politiet. Problemet er, at vi ofte sender beviset mod arbejdsgiverne ud af landet, når vi udviser udlændingene uden at efterforske grundigt nok«, siger kriminalinspektør John Steffensen fra Holstebro Politi. Klage til Justitsministeriet SiD klagede for nylig til Justitsministeriet over politiets indsats mod illegalt arbejde. Foreløbig har Justitsministeriet bedt Rigsadvokaten undersøge, hvordan den skærpede lov fra juni 2000 virker. Ved årsskiftet beder Rigsadvokaten landets politimestre melde tilbage om, hvor mange arbejdsgivere, der reelt punger ud med de nye store bøder.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























