Risikoen for nye terrorangreb får ikke udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) til at aflyse Danmarks deltagelse i Verdenshandelsorganisationen WTOs stort anlagte ministertopmøde i Qatars hovedstad Doha i næste måned. Efter planen skal 40-50 delegerede fra Danmark mødes med WTOs øvrige 142 medlemslande i den arabiske oliestat 9.-13. november. Formålet er at sætte skub i en ny runde af forhandlinger, der primært skal gøre det lettere at handle frit på tværs af landegrænserne i både rige og fattige lande. »WTO-ministermødet i Doha er af overordentlig stor betydning. Jeg planlægger at deltage i hele mødet«, siger udenrigsminister Mogens Lykketoft. Mulige aflysninger Bag facaden forbereder mange internationale mødedeltagere sig dog kraftigt på at aflyse deres flybilletter til den mellemøstlige oliestat. Siden terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon 11. september - og ikke mindst siden USAs gengældelse mod Afganistan blev indledt - frygter mange, at mødets geografiske placering kan gøre begivenheden til et oplagt mål for terrorister. Dertil kommer, at USA har militære baser cirka 40 kilometer fra det konferencecenter, hvor topmødet skal foregå. Og at det nærmest er en uoverskuelig opgave at sikkerhedstjekke de mere end 4.400 diplomater, politikere, lobbyister og journalister, der har meldt sig til mødet. Spørgsmålstegn ved placering Ved et forberedende møde i Singapore søndag stillede flere af de deltagende ministre også spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt af afvikle mødet i Qatar. Blandt andet Singapore og WTOs hovedkvarter i Genève er blevet nævnt som alternative mødesteder. Der er dog samtidig bekymring over, hvorvidt det moderat muslimske land Qatar vil tage det som en stor fornærmelse, hvis mødet flyttes. Ikke som Seattle Det er ellers helt afgørende, at mødet ikke går i vasken igen, som det skete under det seneste topmøde i Seattle i 1999. Alt imens rasende demonstranter dengang drev den amerikanske vestkystby ud i undtagelsestilstand, brød forhandlingerne sammen, fordi de rige og fattige lande fortsat stod milevidt fra hinanden efter en uges intensive diskussioner. Mange udviklingslande føler sig uretfærdigt behandlet af især USA og EU, der kræver fri markedsadgang til de fattige lande uden at give tilsvarende indrømmelser, især når det gælder landbrugsvarer. Efter terrorangrebet i USA har mange iagttagere understreget, at tragedien har gjort WTO-mødet endnu vigtigere, fordi det kan være med til at skabe større lighed mellem rige og fattige lande og dermed mindske risikoen for terrorisme, der blandt andet bunder i foragt for den rige verdens økonomiske dominans.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























