Regeringen er for optimistisk i vurderingen af terrorkatastrofens indvirkninger på ledigheden, som Danske Bank regner med vil vokse mere end regeringens skøn. Banken regner med 10.000 færre jobs i industrien. »Det økonomiske opsving er udskudt, og den lavere vækst vil vare ved længere end ventet, og det vil tvinge industrivirksomhederne til at revurdere omkostningerne. Det stramme arbejdsmarked har indtil nu bevirket, at virksomhederne har holdt på arbejdskraften af frygt for ikke at kunne få kvalificerede medarbejdere, når opsvinget igen sætter ind. Men den strategi vil nedgangen i eksporten og dermed væksten nu sætte en stopper for«, siger cheføkonom i Danske Bank Jørgen Birger Christensen til Ritzau. Revurdering ag valgløfter Virksomhederne er presset på indtjeningen og vil holde igen med investeringerne. Selv om industrien vil skaffe sig af med 10.000 jobs, vil nogle af de ledige blive opsuget andre steder på arbejdsmarkedet, og Danske Bank regner med, at den gennemsnitlige ledighed næste år vil være på 151.000. Regeringens skøn er på 149.000. Jørgen Birger Christensen anfører, at på trods af flere arbejdsløse, er der fortsat tale om en meget lav ledighed. Terrorangrebene har dog sat en helt ny dagsorden, og der skal bruges flere penge på beredskab. Derfor er der ikke plads til de store armbevægelser i finanspolitikken, og politikerne vil blive tvunget til at revurdere valgløfterne. »Der må omprioriteres i statens udgifter, og her er det da oplagt at tage de lovede velfærdsforbedringer op til fornyet overvejelse. Men det er et politisk spørgsmål, som der formentlig vil være bred forståelse for«, siger Jørgen Birger Christensen. Gode udsigter for privatforbruget Da eksporten er aftagende, er det privatforbruget, der skal trække væksten i dansk økonomi, og her er udsigterne gode. Cheføkonomen peger på, at danskerne får fremgang i den disponible indkomst som følge af både lønstigninger, lavere inflation, og at skatteskruen holder en pause. »Der er plads til øget forbrug, og vi tror faktisk, at danskerne vil bruge disse penge fremfor at spare op«, siger Jørgen Birger Christensen.