Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Nordmænd installerer radar

SAS´ koncernchef Jørgen Lindegaard er i Milano sammen med de pårørende og SAS-ansatte. - Foto: AP
SAS´ koncernchef Jørgen Lindegaard er i Milano sammen med de pårørende og SAS-ansatte. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det norske selskab Park Air System i Horten syd for Oslo tager i denne uge til Linate Lufthavnen ved Milano for at installere en jordradar, som blev leveret til lufthavnen for seks år siden. Det skriver det norske nyhedsbureau, NTB. »Systemet med jordradaren blev sendt til Linate Lufthavnen i 1995. Siden har vi haft jævnlig kontakt med dem for at få det installeret, uden at det er lykkedes«, siger direktør Tor Magnus Økstad i Park Air Systems til den norske avis, Gjengangeren. Kritikken af den uvirksomme jordradar i forbindelse med flykatastrofen i Milanos Linate-lufthavn tager til. De 118 menneskeliv, som flyulykken i Milano har kostet, kunne være undgået, siger en række kritikere. Sikkerhed kritiseret i årevis Kritikken er ikke ny. Linate-lufthavnens ledelse er i årevis blevet advaret om, at sikkerheden er utilstrækkelig. Både flyveledernes fagforbund og uafhængige eksperter finder det helt uforsvarligt, at lufthavnen ikke er udstyret med en såkaldt jordradar - en radar, der overvåger flytrafikken på landjorden. Gentagne krav om jordradar Og fællesorganisationen af internationale luftfartsselskaber, AOC, har flere gange bedt de italienske myndighederne om at gøre en eksisterende jordradar funktionsdygtig. Den italienske indenrigsminister Claudio Scajola kalder det 'skammeligt', at en landbaseret radar, der kunne have forhindret tragedien, syv år efter dens indkøb endnu ikke er blevet installeret på grund af bureaukratiske årsager. Berlusconi har ingen kommentarer Italiens præsident, Silvio Berlusconi, afviser til gengæld at kommentere kritikken af flysikkerheden i italienske lufthavne. Ifølge italienske medier var kun en italiensk lufthavn på ulykkestidspunktet i besiddelse af en funktionsdygtig radar, der giver et overblik over flytrafikken på lufthavnens rullebaner i mørke og usigtbart vejr. Silvio Berlusconi vil ondag ikke vurdere, om ulykken i Milano kunne være undgået, hvis radaren havde været i drift. »Det kan jeg ikke svare på. Det eneste, jeg kan sige, er, at regeringen som en reaktion har iværksat en tilbundsgående undersøgelse«, siger Berlusconi. Dansk kritik Foreløbig er den gængse teori, at piloten i det lille Cessnajetfly, der pludselig kom ind i SAS-flyets bane, har begået en række fejl. Men disse fejl kunne kontroltårnet have fanget, hvis flylederne havde haft en jordradar, mener kritikerne. »Hvis flyvelederne i kontroltårnet havde haft en radar, så kunne de ikke undgå at opdage, at det lille fly var på afveje«, siger trafikchef hos Københavns Lufthavne A/S, Hans Chr. Stigaard. SAS uenig i kritik SAS har som medlem af AOC været med til at påpege problemet med den manglende radar. Men flyselskabet ønsker ikke på den nuværende baggrund at kritisere Linatelufthavnen. Tværtimod ville koncerndirektør Jørgen Lindegaard onsdag ikke kræve en jordradar som betingelse for at genoptage flyvningen til og fra lufthavnen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her