Slip aldrig dit dankort eller kreditkort af syne og giv aldrig din kode til andre. Den efterhånden velkendte remse gentages igen og igen af politiet landet over. De står nemlig med sagerne, når ulykkelige dankortejere er blevet snydt for deres kort. Og nu er en gammelkendt svindelmetode tilsyneladende ved at komme på mode igen blandt kortsvindlere. Politiet i Sverige og Norge står med et stort antal sager, hvor kreditkort-brugere har mistet deres kort. Ekstra front Svindlere udstyrer pengeautomaterne med en ekstra front foran den revne, hvor kortet normalt puttes ind. Bag den falske front findes en lille løkke lavet af plastic. Den gør, at kortet ikke kommer ud af maskinen efter brug. Når ejeren af kreditkortet forlader automaten, kan den falske front, inklusive kreditkort, trækkes ud af maskinen uden problemer. »Vi oplever fra tid til anden sager, hvor folk har forsøgt at sætte en falsk forside på pengeautomaterne. Derfor bør man have øjnene med sig, når man hæver penge i en automat og tjekke, om alt ser normalt ud«, siger chefen for Københavns Politis bedrageriafdeling, kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard. Libaneser-loop Ifølge Politikens oplysninger har de første kredit- og betalingskortbrugere været udsat for lignende svindelforsøg herhjemme, men firmaet bag det populære kort, Dankort A/S, har ikke fået indberetninger om, at den såkaldte 'libaneser-loop' skulle være i brug i øjeblikket. »Vi har før oplevet, at man forsøger at få kortet til at blive i maskinen, men jeg har aldrig hørt om en 'libaneser-loop'. Generelt er det meget sikkert at bruge kort, selvom vi selvfølgelig oplever sager, hvor kortene bliver misbrugt på den ene eller anden måde«, siger direktør Niels Neergaard fra Dankort A/S. Selvom brugen af dankort og andre kort er sikker, så får politiet hele tiden nye sager, hvor betalings- eller kreditkort er blevet stjålet eller misbrugt. Nye sager Politiet i både Århus og København arbejder i disse dage med nye sager, hvor kort er blevet skimmet, det vil sige kortenes oplysninger i magnetstrimlen, er aflæst ved hjælp af en kortaflæser. I København mistænkes en taxichauffør for svindel med 25 kunders kort. Kundernes plastickort blev i løbet af maj, juni og juli lænset for 600.000 kr. Taxichaufføren sidder fortsat varetægtsfængslet, sigtet for at have brugt en lille mobil kortaflæser til at aflæse kortets magnetstrimmel, så kundernes kortoplysninger siden kunne overføres til andre kort. Det har siden vist sig, at kundernes kort-oplysninger først og fremmest er blevet misbrugt i en række sydeuropæiske lande.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
DR-journalist i ny bog om sit andet hjemland: »Frankrig har forandret sig for altid«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen