Den internationale detailkæde, The Body Shop, er i krise. Kæden, der har 1.917 butikker over hele verden, har konstateret et stort fald i selskabets indtægter, og det bliver formentlig nødvendigt, at nye investorer træder ind i ejerkredsen. Bestyrelsen har startet »indledende samtaler« med et antal interesserede parter, oplyser den administrerende direktør, Patrick Gournay. Firmaet vil ikke løfte sløret for, hvem de eventuelle købere er, men der gættes på blandt andre Schroder Ventures, den private ejendomsmægler-gruppe, der for nylig finansierede købet af interiørfirmaet Homebase fra detailhandelskæden Sainsburys. Aftalen om køb af Body Shop skal formodentlig bestå 'Roddick-testen' , det vil sige, at den skal blåstemples af kædens grundlægger, Anita Roddick. Hun er opsat på, at selskabet kun videresælges til et selskab, der deler hendes politiske synspunkter, og selvom hun ikke længere er engageret i det daglige arbejde i firmaet, er hun fortsat en magtfuld investor. Delt formandspost Anita Roddick og ægtemanden Gordon deler formandsposten i bestyrelsen og ejer 24 procent af firmaet. Medstifteren af Body Shop, Ian McGlinn, har en tilsvarende andel. Ægteparret Roddick er indstillet på at tage alle tilbud i betragtning. Som en talsmand sagde: »De er meget opmærksomme på, at de har et både juridisk, moralsk og økonomisk ansvar over for alle aktionærer«. Det er bekræftet, at Body Shop ligger i forhandlinger om et salg af firmaet, da det offentliggjorde et halvårsregnskab, der viste et fald i overskuddet fra omkring 95 millioner danske kroner til 36 millioner. Markedet var advaret om den store nedgang, efter at det på forhånd var varslet, at forventningerne skulle nedjusteres. Prisen på en aktie i Body Shop er nede på 88 pence stykket. Da kursen var på sit højeste, kostede hver aktie 370 pence. En sammenligning med sidste års salg, der ikke tager etableringen af nye butikker i betragtning, viser, at omsætningen er faldet med to procent i årets første halvdel og er faldet yderligere inden for de seneste uger. Britisk nedtur Det ser værst ud i Storbritannien, hvor salget i årets første halvdel led under problemer med adgangen til nye varer på lagrene og faldt med 4 procent. Driftsoverskuddet i Storbritannien og Irland gik ned med 59 procent fra 150 millioner kroner til 60 millioner trods åbningen af 41 nye butikker. Den dårlige omsætning og faldet i aktiernes værdi har betydet en markant nedgang i værdien af ægteparret Roddicks del af firmaet. I juni i år var Body Shop klar til at blive overtaget af Gruppo Omnilife, en mexicansk producent af urteprodukter, der især gør det i dagligstuesalg af sine varer. Mexicanerne var villige til at betale omkring 3,4 milliarder kroner for Body Shop, men aftalen faldt til jorden, da de alligevel ikke kunne rejse den fornødne kapital. Nu er kosmetikkædens værdi vurderet til under 2 milliarder. Body Shops butikker i Storbritannien bliver lige nu shinet op, så de fremstår mindre kedelige og mørke, og en stor julekampagne er i støbeskeen. Det er næsten ti år siden, at Body Shops popularitet toppede. Aktierne blev handlet for 370 pence (ca. 44 danske kroner) stykket, og den kæde af butikker, der lå i Brighton blev vurderet til at være hele 9 milliarder kroner værd. Siden da er det kun gået ned ad bakke for kosmetikkæden, der revolutionerede skønhedsindustrien med salg af hindbærboblebad i genanvendelige urinprøveflasker. Kædens nedtur er ikke et resultat af klassiske ledelsesfejl. Dem er der også begået nogle af, men den egentlige skade er blevet anrettet af de store kæder som Boots i Storbritannien og Bath &Bodyworks i USA. De så en god idé i Body Shop og besluttede sig for at kopiere den. Da Body Shop var månedens hit på børsen, var der ingen lignende produkter eller butikker, der kun dyrkede det grønne. Og der var bestemt ingen leder som dronningen af den grønne bølge, Anita Roddick. Nu er der naturprodukter på hylderne i ethvert supermarked, og fru Roddick, som har bevæget sig fra at vandre i junglen på jagt efter nye ingredienser til sine produkter, til at blive den økonomiske hovedkraft bag oplæring af anti-globaliseringsaktivister, betragtes som en hæmsko for firmaet og en komisk figur i branchen. Kosmetikkæden Boots var den første til at gøre Body Shop kunsten efter, og nu er der nye konkurrenter som Lush, der får Body Shop til at ligne et superkommercielt foretagende. Desuden er Body Shops butikker nedslidte - et problem, ledelsen er fuldt bevidst om. Imens går kunderne i supermarkedet. I følge det britiske analysefirma Verdict Research vil supermarkedskædernes andel af kosmetik- og helsemarkedet blive fordoblet og nå 60 procent i løbet af de kommende fem år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























