Den norske forretningsmand Kjell Inge Røkke, der herhjemme er kendt som et af de mest prominente ofre for svindelduoen Thorsen og Trads, risikerer selv at komme i fængsel. Den norske milliardær er blevet tiltalt for bestikkelse og for at have benyttet falske dokumenter i en sag om forfalskede bådcertifikater, der er blevet trevlet op af norsk presse de seneste uger. Kjell Inge Røkke og en stribe andre fremtrædende erhvervsmænd har angiveligt bestukket en svensk embedsmand til at udstede bådcertifikater, således at forretningsmændene ikke behøvede bekymre sig om at bestå de obligatoriske eksamener. Efterfølgende har Røkke & co. uden de store problemer fået de norske søfartsmyndigheder til at konvertere de svenske dokumenter til norske. Minder om PFA-sagen Hvis politiet finder beviser for, at Kjell Inge Røkke vidste, at det svenske certifikat var falsk, svarer det til, at han har benyttet sig af et falsk dokument. Og ifølge norske Dagbladet risikerer Røkke derfor en fængselsstraf på op til to år, alene for denne forseelse. Ifølge avisen deltog Kjell Inge Røkke torsdag i et flere timer langt forhør om sagen. Seancen endte med, at han formelt blev sigtet af politiet, henholdsvis for forsøg på bestikkelse og afgivelse af falsk forklaring. »Røkke ønsker ikke at kommentere sagen i pressen, men samarbejder med alle offentlige instanserm, som har krav på det«, siger Kjell Inge Røkkes pressetalsmand til Dagbladet. Så sent som i mandags afgav Kjell Inge Røkke vidneforklaring i PFA-sagen i Østre Landsret og fortalte herunder, hvordan han solgte Gefionaktier til Kurt Thorsen, fordi han blev præsenteret for falske dokumenter. Det ligner unægtelig skæbnens ironi, at det norske vidne nu selv risikerer en retssag efter næsten samme læst.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen