Bagmandspolitiet er nu officielt blevet inddraget i insidersagen omkring svenske Handelsbankens overtagelse af Midtbank i foråret. Dermed er det en kendsgerning, at den danske finansverden er blevet ramt af en ny belastende skandale, der formentlig vil forstærke mistanken om, at en lille inderkreds af personer konsekvent formår at berige sig selv på bekostning af almindelige aktionærer uden samme grad af intern viden. »Vi fik torsdag eftermiddag en anmodning fra Finanstilsynet om at foretage en politimæssig undersøgelse af nogle forhold i relation til den svenske Handelsbankens overtagelse af Midtbank, og det går vi i gang med«, siger Bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen. Tidligere bestyrelsesformand under mistanke Henning Thiesen ønsker ikke at udtale sig om, hvor mange personer, der er i søgelyset, men det har allerede i flere uger været offentligt kendt, at Midtbanks tidligere bestyrelsesformand, ISH, er under mistanke. Selv om det først er nu, der er kommet 'kød' på sagen, trak ISH sig allerede den 27. august ud af Midtbanks bestyrelse, officielt med det formål at 'skabe ro om banken'. »Jeg er sikker på, at en yderligere undersøgelse af sagen vil bekræfte, at jeg i min håndtering af sagen har overholdt alle regler,« udtalte ISH ved dén lejlighed. På det tidspunkt var ISH næstformand i Midtbanks bestyrelse. Det var imidlertid i sin egenskab af formand for Midtbank frem til fusionen med Handelsbanken, at ISH kom i myndighedernes søgelys. Forud for fusionen skulle ISH angiveligt have fortalt en nær ven og forretningspartner, NL, om den forestående handel. NL menes efterfølgende at have købt 3.000 Midtbank-aktier, som han efter fusionen solgte med en gevinst på 1,5 mio. kroner, fordi det svenske tilbud indebar en gevinst til Midtbank-aktionærerne på 151 pct. Risikerer bøde og fængsel Hvis Bagmandspolitiets efterforskning kan bekræfte mistanken, risikerer NL og ISH bøde- eller fængselsstraffe for henholdsvis at have drevet insiderhandel og for at have lækket intern information. Som tidligere omtalt i Politiken, blev der i ugen inden det svenske købstilbud blev offentliggjort den 11. april i år, omsat usædvanligt mange Midtbank-aktier, hvoraf en lige så usædvanligt stor del af omsætningen gik igennem udenlandske finanshuse. Ifølge Politikens oplysninger har fondsmyndighederne og nu også Bagmandspolitiet rettet kikkerten mod i alt tre personer, der har købt aktier i Midtbank med påfaldende god timing. Handlerne er tilsyneladende sløret bevidst og er blandt andet gennemført via selskaber på Gibraltar og med flittig brug af udenlandske aktiehandlere. Fondsbørsen og Finanstilsynet handler har registret handler med en fortjeneste på i alt 12 mio. kroner i kikkerten i forbindelse med bankfusionen. Rygterne om urent trav i Midtbank begyndte at cirkulere, allerede umiddelbart efter at svenskerne havde fremsat deres købstilbud. Og specielt for administrerende direktør Steen Hove må oplysningen om Bagmandspolitiets indtræden i sagen gøre ondt. Så sent som i juni benægtede Midtbank-direktøren kategorisk, at børsmyndighederne ville falde over ulovlige handler foretaget af bankens bestyrelsesmedlemmer: »Alle i bestyrelse og direktion har i dette forløb været lysende klar over, hvad dette her betød - at der ikke skulle handles aktier«, sagde Steen Hove dengang. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Steen Hove, ISH eller NL, og heller ikke bestyrelserne for Midtbank og Svenske Handelsbanken har været tilgængelige for en kommentar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump til Kongressen: 'Fjendtligheder' mod Iran er nu afsluttet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























