Politiken lørdag: EU-kommissionen og den danske Konkurrencestyrelse anklages for at se stort på danske virksomheders retssikkerhed i bar iver efter at slå ned på overtrædelser af konkurrencereglerne. Under razziaer mod kartelmistænkte virksomheder har EU-kommissionen og Konkurrencestyrelsen tvunget danske virksomheder til at afgive oplysninger, der i sidste ende kan påføre dem store millionbøder. Dermed er helt elementære danske retsregler blevet overtrådt, mener flere jurister. Kan føre til ophævelse af bøder »Hvis man har fremtvunget en tilståelse, kan det formentlig føre til en hel eller delvis annullering af bøderne. Hvis virksomheden efterfølgende selv har tilstået - som tilfældet var med SAS - afhænger det af, om procedurefejlen har været med til at udløse tilståelsen«, siger EU-ekspert Peter Vesterdorf. Bomben under de europæiske kartelsager mod danske virksomheder er antændt i Østre Landsret i København. Her kræver en fynsk plastvirksomhed en ransagningskendelse kendt ugyldig. Da virksomheden blev ransaget af EU-kommissionen i september, risikerede virksomheden bødestraf, hvis den ikke svarede på alle kommissionens spørgsmål. Forbud mod 'selv-angivelse' Den fynske virksomheds advokat Michael Clemmensen, mener, at retssikkerheden dermed er krænket. »Den danske kendelse pålægger virksomheden at meddele mundtligt 'enhver forklaring eller oplysning, som kommissionens embedsmænd måtte finde på at spørge om'. Et sådant pålæg, mener vi, er i strid med et konventionsbestemt forbud imod selvinkriminering; altså at man skader sig selv«, siger Michael Clemmensen. Uoverskuelige konsekvenser Hvis virksomheden vinder sagen, kan konsekvenserne blive uoverskuelige for de mange andre EU-kartelsager i Danmark. Hvis det f.eks. viser sig, at SAS også er blevet ransaget på et ikke-gyldigt grundlag, kan SAS måske klare frisag og slippe for at betale den bøde på 300 mio. kr., som virksomheden blev idømt i juli. »Retspraksis siger, at hvis de afgørende beviser i en sag - den rygende pistol - er fundet ved en ulovlig ransagning, skal man se bort fra dem. Det andet er, er det kan give et nedslag i straffen, hvis kommissionen er trådt ved siden af«, siger Michael Clemmensen. SAS spidser ører Sagen vækker voldsom interesse i SAS-koncernen. »Det er helt nyt for mig, men jeg vil bede vores juridiske eksperter om at se på sagen«, siger koncernchef Jørgen Lindegaard. I samme åndedrag siger han dog også, at SAS ikke vil løbe fra, at SAS har begået ulovligheder. EU-ekspert Peter Vesterdorf understreger, at både dommere og embedsfolk skal sørge for, at de ransagne virksomheder er fuldstændig på det rene med, hvad de har pligt til at udtale sig om - og hvilke oplysninger de ikke behøver at give. »Når vi har så strenge konkurrenceregler som vi har både i EU og her i landet, må det være en forudsætning, at retssikkerheden følger med«, siger Peter Vesterdorf. Fortilfælde i Tyskland En anden EU-ekspert, lektor Morten Broberg fra Københavns Universitet peger på en ny dom fra EF-domstolens 1. instans om emnet: Den tyske koncern Mannesmannröhren-Werke AG fik medhold i, at kommissionen ikke kunne tvinge koncernen til at give oplysninger, der kunne skade Mannesmannröhren-Werke i en sag, hvor kommissionen mistænkte tyskerne for at overtræde konkurrencereglerne. »EF-domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i forskellige domme sagt, at virksomheder og personer ikke kan tvinges til at skade sig selv i sager, der kan give dem bøder«, siger Morten Broberg. Dommen er dog anket, og nu venter man på den endelige afgørelse fra EF-domstolens 2. instans. I Konkurrencestyrelsen ønsker direktør Finn Lauritzen ikke at kommentere sagen, med henvisning til at den verserer i landsretten.