Politiken tirsdag: FLS-koncernen har i dybeste diskretion indgået et millionforlig med Told og Skattestyrelsen i en både omfattende og omstridt sag om cigaretsmugling. På grund af en banal fodfejl i en lokal skatteregion var Told- og Skattestyrelsen reelt tvunget ind i forliget. 113 mio. kr. billigere FLS, der tidligere ejede speditørfirmaet DanTransport, har siden 1995 haft et afgifts- og toldkrav på 116 mio. kr. hængende over hovedet, men slap i stedet af sted med kun at betale 13 mio. kr. »Jeg kan kun beklage, at der er begået en fejl, men med forliget mener jeg faktisk, at sagen har fået en retfærdig udgang. Det havde ikke været rimeligt, hvis FLS/DanTransport skulle have betalt de 116 mio. kr.«, siger told- og skattedirektør Ole Kjær. Told & Skat rejste kravet på 116 mio. kr. mod FLS og DanTransport tilbage i 1995. Siden solgte FLS DanTransport til DFDS, der igen har videresolgt DanTransport til firmaet DSV; alligevel var det FLS, der hang på Told & Skats millionkrav. Portugisiske svindlere Kravet opstod, fordi en bande portugisiske svindlere havde misbrugt officielle stempler fra det portugisiske toldvæsen til at købe 79 millioner amerikanske cigaretter uden afgifter, told eller moms. Cigaretterne blev via DanTransport kørt i transit fra Danmark til Portugal, hvor afgifterne skulle betales. Det skete bare ikke; i stedet forsvandt cigaretterne som dug for solen, formentlig til Spanien. DanTransports problem var, at selskabet som speditør både toldbehandlede og lastede cigaretterne. Selv om selskabet ikke havde noget med smuglerierne at gøre, krævede de danske skattemyndigheder derfor, at DanTransport skulle hæfte for samtlige ikke-betalte afgifter, i alt 116 mio. kr., heunder 13 mio. i told, som EU-kassen havde til gode. Sagen vakte dengang betydelig opmærksomhed i medierne. På grund af de firkantede EU-regler på området, var det nemlig op til DanTransport selv at bevise, at cigaretterne ikke blev afsat i Danmark, men derimod havnede i et helt andet land. »Selv om både Told & Skat og kriminalpolitiet erkender, at der er tale om international svindel, har man afkrævet os de manglende afgifter. Det virker helt vanvittigt, og vi har da også sat vores advokat på sagen«, sagde koncerndirektør Ole Trolle, FLS Industries, da svindelaffæren blev offentligt kendt i 1995. Ordknap I dag er FLS helt anderledes ordknap om forliget, der afslutter den langstrakte sag. »Jeg kan bekræfte, at vi har indgået et forlig. Derudover har vi ingen kommentarer«, siger koncerninformationschef Torben Seeman fra FLS. I har under hele sagen påberåbt jeres uskyld; med forliget påtager I jer vel et ansvar? »Vi har ikke yderligere kommentarer«, siger Torben Seeman fra FLS. Når sagen nu er endt med et forlig - og ikke en retssag - skyldes det en dum og banal procedurefejl i Told- og Skattestyrelsen. Ifølge Ole Kjær opkrævede en lokal skatteregion de 116 mio. kr. hos DanTransport uden at huske på, at DanTransport efter reglerne havde krav på at få tre måneders frist til at lokalisere cigaretternes endestation. Procedurefejl »På grund af denne procedurefejl vurderede Kammeradvokaten, at vi ikke havde udsigt til at vinde en efterfølgende retssag mod DanTransport«, siger Ole Kjær. Udgangen på sagen er nu blevet, at FLS-koncernen har betalt de 13 mio. kr., der svarer til EU's momskrav. At den danske stat er gået glip af afgifter på hen ved 104 mio. kr., tager Ole Kjær meget afslappet. »Realiteten er jo, at cigaretterne efter al sandsynlighed ikke er blevet røget i Danmark, men derimod havnede i Spanien, så afgifterne skulle alligevel ikke være havnet i den danske statskasse. Det her var en løsning, alle kunne leve med«, siger Ole Kjær. Han understreger, at sådanne fodfejl ikke gerne skulle kunne ske i dag, hvor de lokale toldregioner er afløst af en langt mere centraliseret struktur, og hvor stærke kræfter i EU-systemet arbejder på at få forenklet de komplicerede toldregler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























