Op til 700 piloter og andet kabinepersonale skal spares væk ud af de 1.100 stillinger, der skal skæres væk i SAS-koncernen. Politiken er kommet i besiddelse af interne papirer fra SAS-ledelsen, der viser, at piloterne og kabinepersonalet er den gruppe, der bliver hårdest ramt af nedskæringer. Målet for koncernchef Jørn Lindegaards spareplan er at forbedre SAS-årsregnskabet til næste år med 500-600 millioner svenske kroner. SAS har indtil nu tabt i hvert fald 675 millioner kr. i 2001. Den officielle SAS-politik prøver omhyggeligt at nedtone omfanget af konsekvenserne for de ansatte, men lader stadig en dør stå åben for, at SAS bliver nødt til at massefyre blandt de ansatte. Informationsafdelingen i SAS siger, at man lige nu regner med, at nedskæringerne kan foregå uden store afskedigelser. Dette gælder dog kun, hvis markedet retter sig i løbet af de næste måneder. Hvis ikke så kommer SAS ikke uden om at fyre folk ligesom for eksempel British Airways, der i sidste uge annoncerede 7.000 fyringer. »Vi regner med at gøre det i så vidt muligt omfang uden opsigelser. Det kommer vi til at diskutere med vores faglige organisationer, om det kan lade sig gøre med f.eks. frivillig orlov, nedbringelse af overarbejde og andre ting«, siger SAS' danske personalechef Susanne Larsen. ifølge SAS' egne tal er der skåret 130.000-140.000 stillinger i luftfartsindustrien. Susanne Larsen understreger, at hun ikke er bekendt med de nærmere detaljer vedrørende piloterne og kabinepersonalet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den ansvarlige chef for SAS flyvende personale, Peter Svendsen. Skeptisk Kabinepersonalets fagforening - Cabin Attendents Union (CAU) - er skeptisk over for SAS-ledelsens udmelding om, at SAS kan nedlægge 800-1.100 stillinger uden at det kommer til fyringer. Formanden for CAU Anni Pickel har bedt SAS-ledelsen om dokumentation for, at det er nødvendigt at nedlægge op til 500 stillinger blandt kabinepersonalet i SAS. »Vi holder bestyrelsesmøde i morgen om situationen i SAS, og indtil da har vi ikke nogen deciderede kommentarer«, siger Anni Pickel. Blandt luftfartsfunktionærerne er tonen noget mere optimistisk. Formanden Nicholas Fischer mener godt, at det kan lade sig gøre at undgå at fyre folk i Sverige, Norge og Danmark. Til gengæld mener han ikke, at det bliver muligt blandt SAS-personalet i udlandet. Ifølge SAS-papirerne drejer det sig om 50-100 ansatte. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Pilotforenings formand Kristian Holm. Han var ude at flyve.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























