Politiken søndag: Kampagner for køb af lavenergipærer (A-pærer) er en sjælden lys idé både for miljø, forbrugere og samfundet, konkluderer en uvildig rapport lavet af analyseinstituttet Millward Brown Danmark. Elsparefonden, Energistyrelsen og elselskaberne gentager derfor fra 1. oktober succesen fra sidste år. Danskerne skal lokkes til at købe flere A-pærer, for de fleste forbrugere vælger stadig de gammeldags glødepærer. Lavenergipærerne vinder dog terræn, og de bliver stadig billigere, selv om EU har indført en særlig told på visse kinesiske pærer. Prisen er nu omkring 50 kroner stykket mod 80 kroner sidste år. I seks ud af ti danske hjem lyser der pærer med det lave elforbrug i lamper i stuer, køkkener, gange og værelser. I gennemsnit er der godt tre A-pærer i hvert hjem. »Ved at bruge 50 kr. sparer man 500 kr. i pærens levetid, så det er en god idé, men køb en god sparepære«, siger sekretariatschef Göran Wilke fra Elsparefonden. Kampagne betaler sig Den uvildige analyse af sidste års kampagne viser, at samfundet - modsat mange andre metoder - tjener penge på lige præcis den måde at sænke udslippet af drivhusgassen CO2. Kampagnens udgifter er hurtigt tjent hjem, fordi pærerne, straks de har erstattet de gamle glødepærer i lamperne, sparer el. Dermed falder CO2-udslippet fra kraftværkerne, og der kan spares udgifter eksempelvis til nye kraftværker. Bag den danske energipolitik ligger tusindvis af beregninger for, hvad det koster at nedbringe et ton CO2 ved at gøre enten det ene eller andet. Skyggeprisen Göran Wilke påpeger, at samfundet typisk er villig til at betale omkring 500 kroner per ton sparet CO2. Økonomerne taler derfor om en CO2-skyggepris på 500 kroner Kampagnen for pærerne har en skyggepris på minus 232 kroner. »Det koster ikke noget at spare CO2 på denne måde. Tværtimod tjener samfundet et par hundrede kroner«, siger Göran Wilke og påpeger, at staten har begrænsede midler til energibesparelser. Sidste år blev der solgt 850.000 A-pærer i løbet af kampagnens ti uger. Det svarer til 542.000 flere A-pærer end i samme periode året før. Salget af A-pærer steg fra 1,2 millioner styk i 1999 til 2,8 millioner styk i 2000. De 850.000 A-pærer hindrer udslip af 230.000 ton CO2 og sparer strøm for 430 mio. kr. på forbrugernes elregning. A-pærers markedsandel steg i 2000 fra 2,0 pct. til 4,5 pct. i forhold til glødepærer. Også hårde hvidevarer og apparaters elforbrug til standby er udsat for sparekampagner. Göran Wilke oplyser, at salget af A-mærkede hvidevarer er oppe på 46 procent mod blot ti procent for få år siden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager