Politiken lørdag: Ministre skal ikke længere have lov til at lege storaktionærer i statslige selskaber som SAS, DSB eller Dansk Olie og Naturgas (DONG), hvis det står til dr. jur. og professor Erik Werlauff. I stedet bør alle statens selskaber og aktieposter samles i en central enhed, der skal styres af professionelle børsfolk. Den centrale enhed skal være en slags moderselskab for alle statens aktionærinteresser. Forslaget kommer efter en sommer med politisk uro om det halvoffentlige skandinaviske luftfartsselskab SAS, der har måttet indkassere en kæmpebøde for en ulovlig kartelaftale med Maersk Air. Mere slagkraft »Det skal være en slagkraftig central enhed, der i det daglige ikke agerer ud fra politiske hensyn. Jeg forestiller mig, at der blev hyret nogle rigtig dygtige finansanalytikere. Nogle som i dag sidder i Nordea (Unibanks nye navn, red.) eller Danske Bank. De ved virkelig, hvad aktier er værd, hvornår det går godt og mindre godt«, siger Erik Werlauff. Han var i 1993 forfatter til betænkningen 'Statsselskaber', der blandt andet førte til en lov, hvor statsselskaberne skal offentliggøre de samme oplysninger som børsnoterede selskaber. I betænkningen, som blev afleveret til industriministeren, er Erik Werlauff inde på tankerne om en central enhed for statens aktieselskaber. »Det er ikke blevet mindre aktuelt siden. Den centrale enhed skulle sikre, at skatteydernes penge i selskaberne bliver forvaltet ordentligt. Og hvis et selskab kom og bad om at få tilført kapital, så skulle den centrale enhed sikre sig, på hvilke vilkår det skete, og hvilken rente staten vil få«, siger Erik Werlauff. Der vil være overordnet politisk kontrol med de statslige aktieposter, erkender professoren fra Aalborg Universitet, men i det daglige skal den fungere uafhængigt af det politiske system. »Det skal ikke være nogen stor bureaukratisk investorenhed, men måske tre til fire centrale folk, som har forstand på at pleje aktionærinteresser. Prøv at se på hvor aktive Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) er nu. I gamle dage havde de bare deres aktier, og så tog de, hvad der kom. De lagde sig ned og sagde som en dørmåtte. Det gør de ikke længere. Nu møder de op ved selskabernes generalforsamling og er bestemt ikke rare at blive uvenner med«, siger Erik Werlauff. Dårlige vaner Professoren mener, at mange halv- eller heloffentlige selskaber har taget de dårlige vaner fra både det private erhversliv og det offentlige til sig. De er lukkede som en privat virksomhed og har den offentlige virksomheds tilbøjelighed til ikke at være rationelle. »Staten burde være en professionel investor ligesom ATP og LD, hvad enten den er hovedaktionær som i broselskaberne eller bare storaktionær som i SAS. I øjeblikket er der en sammenblanding af funktioner. Når der skal bygges en bro eller tages nogle miljøhensyn, så er det selvfølgelig det pågældende resortministerium, som skal komme med sine argumenter og give tilladelser. Men resortministeriet er dårlig som driftsherre, hoved- eller storaktionær. Hvis ikke der havde været markedskræfter til at korrigere SAS-sagen, så havde det dalret endnu, så var der kommet alle mulige meldinger fra politiske ordfører i det ene land og det andet land, men markedet i form af aktionærerne kom og sagde, hvad pokker er det, som sker med vores penge. Det er sket i kraft, at SAS er blevet børsnoteret«, siger Erik Werlauff.