Den danske regering vil sammen med Sverige og Norge komme SAS til undsætning, efter at forsikringsselskaberne har slækket gevaldigt på dækningen efter sidste uges terrorangreb i USA. De 15 EU-lande enedes om at træde til med en forsikringsgaranti for at forhindre et sammenbrud i hele lufttrafikken tirsdag morgen. »Modellen går på, at EU-landene hver især stiller en statsgaranti til forsikringsselskaberne«, siger økonomiminister Marianne Jelved (R) under en pause i EUs finansministermøde i Liege. Hans Ollongren, vicedirektør i SAS, er meget glad for regeringens udmelding: »Det er meget positivt, at man nu har fundet politisk enighed i denne meget vigtige sag. Jeg er derfor fortrøstningsful i forhold til, at vi kommer i luften med vores fly - også efter tirsdag«. Garantiaftalen ikke formuleret De tyske, hollandske og britiske regeringer har allerede sagt, at de vil stille garantier. På samme måde vil ministrene fra Danmark, Norge og Sverige i dag sætte sig sammen og forhandle med de forsikringsselskaber, der har med SAS at gøre, fortæller Marianne Jelved, der endnu i ved, hvordan en sådan garanti-aftale præcis skal skrues sammen. Men Jelved understreger, at dette kun er en midlertidig løsning. »Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at skulle have staten involveret i forsikringsselskaber«, siger hun. Truer med at blive på landjorden Hvis ikke de skandinaviske regeringer eller EU havde indvilget i at gå ind og give en garanti for en forsikringssum på 14 milliarder kroner, havde SAS ellers bebudet, at selskabets fly ville blive på landjorden fra på tirsdag. Samme melding lød fra flere andre store europæiske luftfartsselskaber. Ultimatumet fra flyselskaberne opstod efter, at alle luftfartens forsikringsselskaber torsdag besluttede, at kvitte de forsikringer, som hidtil har dækket flyselskaber mod ødelæggelse af bygninger og skade på landjorden, når et fly styrter ned i tilfælde af krig eller terrorangreb - de såkaldte tredjepartsforsikringer. Hidtil har SAS været forsikret mod den slags katastrofer for et beløb svarende til 14 mia. kr. Men for fremtiden vil forsikringsselskaberne højst dække for 400 mio. kr. - altså 35 gange mindre end i dag - fordi de er blevet skræmt af begivenhederne i USA, hvor terroristerne viste, hvordan man kan bruge fly som levende skyts. Men med de betingelser ville luftfartsselskaberne ikke gå på vingerne uden en forsikringsgaranti fra staten. Højere præmier Forsikringsselskaberne har ydermere ottedoblet præmierne for passageransvar og gjort det 15 gange dyrere for flyselskaberne at forsikre sig mod krigsrelaterede risici for fly og passagerer - alene for SAS svarer det til en merudgift på 10 kroner per passager. Passagerernes lyst til at flyve er faldet drastisk og i USA er man allerede i gang med at fyre over 100.000 ansatte. Men trods de dystre meldinger er der ikke tegn på, at EU vil yde direkte støtte til den trængte luftfart, selv om USA netop har besluttet at støtte sine luftfartsselskaber med 40 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.