Politiken torsdag: Drømmen om et marked på hundrede millioner kroner for virksomheder, der vil sælge Rollo & King-ringetoner eller W.C. Fields vittigheder til danskernes mobiltelefoner er på vej til at snuble, endnu inden markedet er løbet i gang. Et marked der i Norge er på 100 millioner kr. Problemet er, at telefonselskaberne kontrollerer adgangen til kundernes mobiltelefoner. Dermed bestemmer de, hvad det skal koste andre virksomheder at få adgang til at tilbyde deres kunder vittigheder, nyheder eller ringetoner over nettet til deres mobiltelefoner. »Bortset fra TDC insisterer teleselskaber på nogle meget urimelige vilkår, hvor de tager meget store bidder af kagen«, siger marketingchef Lars Merland i Aller International - en del af mediekoncernen Aller - der som et af de 8-10 selskaber på det danske marked satser på at sælge de elektroniske services til teleselskabernes mobilkunder. Ringetonerne sælges som såkaldte SMSer - Short Message Service - der sendes trådløst over nettet. Billigere i Japan Lars Merland oplyser, at et teleselskab som Sonofon kræver sammenlagt en 35-45 procent af prisen for en enkelt ringetone. Merland henviser til, at i Japan tager den japanske telekoncern NTT DoCoMo for samme forretning kun ni procent af salgsprisen for, hvad deres kunder køber med deres mobiltelefoner. Lars Merland advarer sammen med andre i branchen mod, at teleselskaberne med deres prispolitik påtvinger forbrugerne højere priser end nødvendigt. »Ud af en pris på 10 kr. for en ringetone, er der kun 2,90 kr. tilbage til mine udgifter til løn, husleje og teknik, så vi skal sælge flere tusinde ringetoner for at få forretningen til at hænge sammen«, siger Lars Merland. Han mener, at teleselskaberne bremser for, at nok forbrugere vil betale for at bruge det mobile internet, og dermed sætter Danmark bagefter den internationale udvikling. Den ansvarlige i Sonofon Henrik Sirk afviser, at Sonofon tager for høje priser for at give andre virksomheder adgang til Sonofons kunder. Han mener, at Sonofon tager en rimelig pris for at åbne for salget af SMSer til sine mobilkunder, fordi Sonofon indkræver betalingen fra kunderne og sender den videre. Han afviser sammenligningen med DoCoMo med henvisning til, at japanerne har andre forbrugsmønstre end danskere. Kontorchef i Konkurrencestyrelsen Niels Rytter oplyser, at Konkurrencestyrelsen er i færd med at undersøge problemerne vedr. de overtakserede SMSer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema




























