Politiken fredag: Selvom a-kasserne har færre arbejdsløse medlemmer, er det månedlige girokort ikke blevet mere spiseligt. Hvor vi i 1998 betalte i gennemsnit 1.331 kroner til a-kassernes administration, så betalte vi i 2000 1.327 kroner. Det svarer cirka til et fald på 0,3 procent. Til sammenligning er a-kassernes transaktioner - det vil sige udbetalinger af dagpenge, orlovsydelse og efterløn - faldet med 11 procent. Det viser en rapport fra Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke. Løbende udgiftseftersyn Formanden for A-kassernes Samvirke, Morten Kaspersen, gør opmærksom på, at medlemmerne har indflydelse på udgifterne, fordi a-kasserne er demokratiske foreninger. Desuden mener han, at a-kasserne løser nye opgaver. »Vi kigger løbende på, om vi har for mange medarbejdere. Men vi har også øget vores arbejdspolitiske engagement«, siger Morten Kaspersen og henviser til, at a-kassen vejleder, hvilket loven ikke forpligter den til. Morten Kaspersen mener ikke, at de uændrede udgifter er argument for øget konkurrence mellem a-kasserne. Selv er han leder af SiDs a-kasse, der ligger i top med årlige udgifter på 1.992 kroner. Dog overgået af for eksempel Restaurations Branchens Arbejdsløshedskasse (RBF), der kræver 2.436 kroner om året. Billigst for lærerne I den anden ende ligger Ledernes Arbejdsløshedskasse, der administrerer for kun 540 kroner om året, skarpt forfulgt af Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse og Danske Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse. Antallet af arbejdsløse medlemmer er en vigtig grund til udgifterne. Derfor indeholder rapporten et mål for, hvor meget en transaktion koster den enkelte kasse. Efter den målestok ligger SiDs og RBF-A-kasse omkring gennemsnittet på 92 kroner pr. transaktion. Billigst er Danske Læreres Arbejdsløshedskasse, hvor en transaktion koster 46 kroner, og i den dyre ende ligger Forsvarets Arbejdsløshedskasse og El-fagets Arbejdsløshedskasse, hvor en transaktion koster 235 og 223 kroner.