Politiken lørdag: Terrorangrebet på USA har paralyseret de amerikanske forbrugere - i hvert fald for en stund. Men hvor uhyrlige angrebene end har været, er der ikke meget, der tyder på, at forbrugernes tillid til økonomien eller for den sags skyld aktiekurserne vil blive påvirket i en sådan grad, at det i sig selv vil udløse en længerevarende recession. Et kig tilbage i historien viser nemlig, at der reelt skal krige som Golfkrigen eller japanernes angreb på Pearl Harbor til at rokke forbrugertilliden og aktiemarkedet for alvor. Hos det økonomiske analyseinstitut Economy.com i USA gør cheføkonom Mark Zandi status. »Folk sidder foran tv'et og er bange for at gå i store butikscentre, de rejser ikke, de går ikke til store sportsarrangementer. Det er normalt vigtige støttepunkter for detailhandlen. September ser nu ud til at blive endnu dårligere måned en end august. Økonomien er allerede i recession, der er situationen lige nu«, siger Mark Zandi. Afhænger af lederne »Kigger vi længere ud i tiden, er det ikke nødvendigvis lige så negativt. Det hele kan vende hurtigt, men det afhænger af, om de globale politiske ledere svarer aggressivt på det her, og om vi gør militære fremskridt i jagten på de skyldige. Det vil være helt afgørende for, hvordan forbrugerne ser på verden og hvordan de opfører sig«, siger Mark Zandi. Efter tirsdagens angreb har Danske Bank analyseret tidligere kriser i verdenshistorien - orkaner, oprør, rumfartsulykker og tidligere terrorhandlinger - og sammenlignet de direkte effekter på bl.a. forbrugertilliden. Konklusionen er entydigt, at katastrofer generelt altid medfører et fald i forbrugertilliden, men at omfanget er relativt begrænset - med de egentlige krigsudbrud som den klare undtagelse. Da Golfkrigen brød ud 2. august 1990, faldt forbrugertilliden omgående med 17 point. Til gengæld kunne hverken ulykken på Tremile øen i 1979, Challengerrumfartsulykken i 1986 eller orkanen Andrew i 1992 udløse andet end kortvarige ridser i forbrugertilliden. Situationen er anderledes Afdelingsdirektør i Danske Bank Carsten Valgreen understreger dog, at situationen efter tirsdagens terrorangreb er væsentlig anderledes end ved tidligere katastrofer. »Selv om de fysiske ødelæggelser ved torsdagens katastrofe er mindre end ved tidligere katastrofer - f.eks. orkanen Andrew eller jordskælvet i Los Angeles - så er de menneskelige omkostninger mange gange større. Samtidig er der denne gang tale om en overlagt handling. Det gør det vanskeligt at bedømme, hvor hårdt et slag det bliver til forbrugertilliden. Men selv med de forbehold er det svært at se et kraftigt varigt fald i forbrugernes tillid udelukkende som følge af angrebet«, siger Carsten Valgreen. Mark Zandi mener ikke, at egentlige krigshandlinger behøver at få forbrugerne til at gå i sort som under Golfkrigen. »Det reelle problem lå i perioden, fra Irak invaderede Kuwait, til USA invaderede Irak. Da var der en periode på fire-fem måneder, hvor der var stor usikkerhed. Man talte om, hvor mange amerikanske soldater der kom tilbage i ligposer, så der var meget angst. Hvis folk i den nuværende situation føler, at det her kan løses hurtigere, så behøver vi ikke nødvendigvis gå igennem en periode som under Golfkrigen. Men ja, hvis det her bliver en langstrakt proces at få stillet bagmændene til ansvar, at der ikke rigtig sker noget i måneder, så er det sandsynligt, at det går som under Golfkrigen«. Aktiemarked genåbner mandag Når det amerikanske aktiemarked genåbner på mandag efter en historisk lang børspause, venter verden med tilbageholdt åndedrag. Frygten er, at et markant børsskred vil kaste USA og resten af verden ud i en egentlig recession. Også her viser et kig tilbage i historien, at permanent negative reaktioner på selv verdenshistoriske krigsudbrud er sjældne. En analyse af Dow Jones-indekset fra 1914 og frem til i dag viser, at aktiemarkedet kun har reageret markant negativt efter angrebet på Pearl Harbor og Iraks invasion i Kuwait i 1990. Begge handlinger markerede som bekendt indledningen til regulære krige.