Politiken fredagDe amerikanske børsfolk søgte maksimal grad af sikkerhed, da amerikanerne torsdag så småt tog hul på handlen med værdipapirer efter terroraktionen i tirsdags. Obligationsmarkedet i USA genåbnede torsdag. På en forkortet handelsdag steg kurserne over en bred kam, og obligationsrenterne faldt - den korte 2-årige obligationsrente faldt til 2,99 procent - det laveste niveau siden 1958. Herhjemme gik det modsat med obligationerne, mens aktiemarkedet steg. Det ledende aktieindeks over de 20 største danske aktier - KFX-indekset - steg med 1,9 procent. Signalet fra investorerne på denne første handelsdag i USA er ikke til at tage fejl af, mener obligationschef Marty Brennan, finanshuset UBS Warburg LLC. »Folk går efter at placere deres penge i sikre værdipapirer«, siger Brennan til nyhedsbureauet Bloomberg. Obligationer antages normalt at være mere sikre end aktier. Forventning om rentesænkning Der er en forventning hos finansfolket om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve (FED), om ganske kort tid kommer med rentesænkninger, der skal holde gang i forbruget. »Vi kommer sandsynligvis til at se en hurtig reaktion fra FED, måske allerede i løbet af de næste dage«, siger Rabbani Wahhab fra Aberdeen Asset Management i London. I øjeblikket sigter obligationsmarkedet efter en rentesænkning på op mod et halvt procentpoint. Eurolandene holder uændret rente Stort set samtidig med, at de amerikanske obligationshandlere tog fat, kom meddelelsen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) om, at eurolandene holder uændret rente. Umiddelbart var det ikke nogen overraskelse for finansfolk, men set i lyset af den nervøsitet, der generelt hersker, kunne en rentesænkning fra europæisk side have givet verdensfinansen et psykologisk rygstød. Nej til rentesænkning ECBs topdirektør Wim Duisenberg afviste dog allerede onsdag en europæisk rentesænkning på baggrund af USA-tragedien. Finansanalytikere mener dog, at der kommer flere europæiske rentesænkninger. Banken udtrykker da også i en usædvanlig pressemeddelelse sorg og dyb sympati med USA og holder en dør på klem for en rentesænkning med en erklæring om, at den vil holde nøje øje med den videre udvikling i USA og verdensøkonomien. Børsen i New York stadig lukket Børsen i New York var torsdag lukket for tredje dag i træk. Ikke siden udbruddet af Første Verdenskrig for næsten 90 år siden har aktiebørsen Wall Street været lukket så længe. Hverken det store krak i 1929 eller japanernes angreb på Pearl Habor i 1941 lukkede børsen i så lang tid. De mange firmaer i New Yorks finanskvarter har haft store praktiske problemer med at få hverdagen til at fungere. Investeringsbankerne Merrill Lynch og Lehman Brothers hovedkvarterer, der ligger tæt på de rygende ruiner af de sammenstyrtede tvillingetårne, stod tomme, men allerede onsdag aften forsøgte ledende medarbejdere at få gang i forretningen. De mødtes meget utraditionelt hos konkurrenterne Bear Stearns for at diskutere, hvordan markedet kunne genåbnes. De 180.000 aktiehandler, bankfolk, mæglere, investorer og økonomer, der arbejder omkring Wall Street, har haft tre dage til at komme sig over chokket, men spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre. »Vi står med et ubegribeligt tab af menneskelig kapital i Financial District«, siger markedsanalytiker Alan Ackermann fra børsmælgerfirmaet Fahnestock & Co til Reuters. Forudser styrtdyk Finansguruer har forudset et styrtdyk i aktiekurserne, når Wall Street atter åbner for handlen. Det sker måske allerede fredag, senest på mandag. Men det ville New York-børsens formand, Richard Grasso, afsløre detaljer om på et pressemøde torsdag. Der er dog noget, som tyder på, at det ikke går så galt. På børsen i canadiske Toronto, der som den eneste børs i Nordamerika lukkede op torsdag, steg aktiekursen med en procent. Det danske aktiemarked fortsatte også op torsdag efter tirsdagens rutschetur. Tirsdagens terroraktion fik dog investorerne til at søge væk fra flyindustrien, mens aktierne i medicinalfirmaerne steg. Københavns Lufthavne nåede til gengæld det laveste niveau siden marts 1996.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Trump: Vi vil trække langt flere end 5000 soldater hjem fra Tyskland
-
Hallo DR, hvad er det for en historie, I vil fortælle?
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























