Aktiemarkederne over hele verden er stadig i et usikkert limbo. De amerikanske børser åbner først klokken 9.30 på mandag - og derfor er sandsynligheden stor for, at de europæiske markeder også fredag vil være præget af usikkerhed og meget lav omsætning. Fuldkommen som alle de andre dage siden terror-katastrofen i USA, der lukkede Wall Street tirsdag. De asiatiske markeder kunne fredag morgen dansk tid holde fyraften efter en særdeles nervøs dag med store udsving både til plus og til minus. Det japanske Nikkei-indeks - der torsdag ramte sit laveste niveau i 17 år - sluttede med en overraskende stigning på hele 4,12 procent og kunne dermed lige snige sig tilbage over 10.000-mærket. Det skyldtes dog ikke verdensøkonomien, men det faktum, at Mycal Corp - en japansk gigant inden for detailhandlen - fredag udsendte konkursmeddelelse. Og det udløste håb om, at der nu endelig vil blive sat skub i en udrensning blandt de japanske bankers 'dårlige lån' til firmaer, der burde være erklæret fallit. Lån, der har bidraget til at lamme den japanske økonomi op igennem 90erne. Men det var også det eneste lyspunkt på det asiatiske marked fredag. Indiske aktier faldt kraftigt lige efter åbningen på grund af investorernes bekymring for, at den amerikanske regering ville angribe terroristlederen Osama Bin Laden i Afghanistan. Og Thailands aktier - der torsdag mistede 6,7 procent - faldt også fredag dramatiske 10 procent. Hong Kongs Hang Seng indeks - der har mistet 10 procent siden tirsdag - holdt sig nogenlunde med et lille fald på godt en halv procent - og Taiwan ramte det laveste niveau i otte år med et fald på 4,5 procent. Noget mere optimistisk så det fredag formiddag ud på netop åbnede europæiske børser. Både i København, Stockholm, Frankfurt, Paris og London lagde markederne ud med forsigtige stigninger. Men rigtig gang i handelen kommer der ikke, før amerikanerne åbner på mandag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.