Politiken torsdag: Ankesagen i Østre Landsret mod tidligere PFA-direktør Rasmus Trads og entreprenør Kurt Thorsen skrider hurtigere frem end planlagt. Genafhøringen af en stribe vidner tager ikke så lang tid som ventet. Der er planlagt retsmøder frem til den 13. december, men allerede nu ser det ud til, at der ikke er 'stof' nok til endnu 18 retsmøder, som der er i kalenderen. Dommen i Danmarkshistoriens største bedragerisag til 3,8 milliarder kroner kan falde allerede i dagene inden jul, hvis der skæres tre til fire retsdage ud af kalenderen. Landsretsdommer Erik Kjærgaard, der er retsformand i PFA-sagen, har hidtil vurderet, at der kunne falde dom i den anden uge af januar næste år. Sygdom om efteråret Der skal dog ikke meget til igen at sætte tempoet i sagen ned. Efteråret byder jo ofte på sygdom, så vidner må melde forfald, gør Erik Kjærgaard opmærksom på. Gårsdagens genafhøring af to bankbosser fra Sparbank Vest, som var Kurt Thorsens bankforbindelse, tog blot en times tid. De to fik læst deres vidneforklaringer fra byretten op. Derefter fik de stillet nogle få uddybende spørgsmål, men deres forklaringer i landsretten afveg ikke nævneværdigt fra tidligere forklaringer, så gårsdagens afhøring bød ikke på nye ubehageligheder for de to bedragerianklagede tidligere venner. De sidste vidner skal efter planen afhøres 25. september, så er der afsat tre retsdage som reserve, hvor der kan fremlægges dokumenter, afhøres vidner, som har meldt forfald tidligere og dokumenteres forklaringer fra vidner, der ikke skal møde i landsretten, men afgav forklaring i byretten. Der er imidlertid allerede blevet læst en hel del tidligere byretsforklaringer op og dokumenteret bilag, når der er opstået pauser på retsdagene i august og i september. Landsretten holder pause i hele oktober, men hvis tempoet holdes, så kan anklager Henrik Steen Andersen tage fat på sin afsluttende procedure allerede, når retten mødes igen i begyndelsen af november. Derefter skal forsvarerne for Kurt Thorsen og Rasmus Trads så have deres procedure, inden de to anklagede får det sidste ord omkring månedskiftet mellem november og december.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























