Inge og Mogens Rode er medejere af deres bolig. En helt ny boligform på vej i det almene boligbyggeri er allerede blevet til virkelighed ved Måløv vest for København. Og alle går rundt og smiler, siger Inge Rode. Alle går rundt med et stort smil på. Det er den umiddelbare reaktion, da Lørdagsliv beder Inge Rode vurdere, hvordan de første fire måneder er forløbet, siden hun selv, hendes mand, deres datter Anja på 16 år samt 45 andre familier den 31. april endelig kunne slå døren op til deres nye bolig: Det almene byggeri Grønhøj ved Måløv vest for København. Grønhøj er speciel på to måder. For det første har beboerne på en række møder i fællesskab formuleret og skrevet under på en vision for Grønhøj. Den handler om at gøre boligafdelingen til et forpligtende naboskab, hvor alle er interesserede i at deltage i fællesskabet. For det andet er Grønhøj det første sted, hvor de nye tanker om at blande boligformerne i det almene byggeri er blevet til virkelighed. Af de 46 boliger i Grønhøj er de 34 opført som såkaldte medejerboliger, mens de 12 sidste er traditionelle lejeboliger. »Vi var faktisk på vej til at købe et almindeligt hus, da vi fik øje på det her«, siger Inge Rode, som - ud over at være en af de nye medejere - også er formand for afdelingen. Umiddelbart var Inge og Mogens skeptiske. »Vi syntes, at der var for lidt plads. Men der var mange ting, der trak. Vi ville godt købe hus, men ikke have. Desuden ville vi gerne fællesskabet. Men også muligheden for selv at indrette huset gjorde os interesserede«, siger Inge Rode. HUSFORSØG Bag medejerboligen ligger et ønske om at sikre en bred beboersammensætning i almene bebyggelser for at undgå den stigende opdeling i samfundet mellem ejere og lejere, hvor især det almene byggeri oplever en række sociale problemer. By- og boligminister Lotte Bundsgaard (S) har i øjeblikket et lovforslag på vej om medejerboliger. Tanken er, at medejerne selv betaler en del af byggeriet mod at få en betydelig indflydelse på, hvordan den færdige bolig kommer til at se ud. Grønhøj er opført som et forsøg. I Grønhøj betaler medejerne 20 pct. af opførelsesprisen. Til gengæld slipper de med en lavere månedlig husleje sammenlignet med de almindelige lejere. Bebyggelsen består af rækkehuse, og Inge og Mogens Rode har valgt et såkaldt cirkelhus i forskudt plan på 103,6 kvadratmeter. Medejerandelen er på 277.820 kr., og den månedlige husleje - uden vand og varme - lyder på 5.276 kr. De almindelige lejere betaler 6.541 kr. for et tilsvarende hus. »For os handlede det ikke så meget om økonomien. Men der er da ingen tvivl om, at vi ville have siddet mere stramt i det, hvis vi havde købt et hus. Det drejede sig mere om indflydelsen på boligen og fællesskabet«, siger Inge Rode. FORSLUGENT KØKKEN Med udgangspunkt i et såkaldt råhus, har Inge Rode og hendes mand selv haft betydelig indflydelse. Ikke bare på indretningen, men også på fordelingen af rummene. Bl.a. har de valgt en væg fra, så de i stedet har fået et åbent arbejdsrum. Dertil kommer en række detaljer omkring valg af materialer og indretning. F.eks. har de valgt fyrretræs-planker frem for parketgulvet, der ellers er standard. »Vi har faktisk brugt forfærdelig mange penge ekstra. Også flere, end vi får tilbage. Det er især køkkenet, der har slugt. Men nu har jeg også fået det, som jeg vil have det«, siger Inge Rode. Inge og Mogens har valgt til og fra for i alt 64.500 kr. mere, end medejerandelen berettiger til. De fleste af pengene er dog ikke 'spildte', hvis de engang flytter. Det er nemlig ikke kun medejerandelen, de får tilbage ved fraflytning. Boligforeningen forpligter sig også til at overtage »ekstra-luksus-indretning« for op til 20 pct. af medejerandelen. I Inges tilfælde for 55.564 kr. Som årene går i Grønhøj, mister både medejerandelen og ekstra-indretningen dog værdi i takt med inflationen. Bliver boligministerens forslag vedtaget uændret, vil der være indbygget en beskeden forrentning, som dog ikke kan holde trit med den årlige inflation. »En lille forrentning ville da være bedre end ingen. Men det er ikke afgørende for os. Økonomien har kun været ét ud af mange parametre. Vi regner med at leve af den pension, vi får via vores arbejde. Så vi har ikke behov for en stor ekstra opsparing«, siger Inge Rode, inden hun går videre med fridagens gøremål: lasagne til 50 personer til den ugentlige fællesspisning i Grønhøjs fælleshus.