Nationalbanken har sænket den toneangivende rente med 0,30 procentpoint til 4,65 pct. Dermed fulgte Nationalbanken i kølvandet på den Europæiske Central Bank (ECB), der tidligere torsdag sænkede eurorenten med et kvart procentpoint. Nationalbanken valgte at sænke mere end ECB og benyttede dermed lejligheden til at indsnævre forskellen mellem den danske rente og eurorenten til 0,40 procentpoint. Samtidig nedsætter Nationalbanken både diskontoen og foliorenten med 0,25 procentpoint til hver 4,25 pct. Diskontoen er en slags signalrente og foliorenten er den rente, som pengeinstitutterne får for deres indestående i Nationalbanken, mens den toneangivende udlånsrente er den rente, som pengeinstitutterne skal betale for at låne penge i Nationalbanken. Rentesænkningerne er godt nyt for boligejere med flexlån, og effekten af rentesænkningerne er ifølge økonomer allerede indarbejdet i markedet. Nationalbanken begrunder nedsættelsen på de 0,30 procentpoint med, at kronen gennem de seneste måneder har været meget stabil. Forventet rentefald Rentefaldet kommer ikke som den store overraskelse for hverken finansmarkedet eller økonomer, der venter yderligere fald i den danske rente. »Vi regner med, at forskellen mellem den danske rente og eurorenten skal ned på 0,35 procentpoint, men Nationalbanken vil vente til næste gang, ECB sætter eurorenten ned«, siger seniorøkonom i Danske Bank Sanne Fredenslund til Ritzau. Danske Bank venter, at ECB vil komme på banen med yderligere to rentesænkninger i år på hver et kvart procentpoint. På de 10-årige obligationer har rentespændet den seneste tid været helt nede på 0,29 procentpoint, og det er guf for nuværende og kommende boligejere. »Det er et meget fint spænd i betragtning af, at Danmark ikke er fuldgyldige medlemmer af euroen. Flexlån vil blive en populær og attraktiv låneform i den kommende tid«, siger Sanne Fredenslund. Den bomstærke danske økonomi gør investorerne trygge, og de vurderer derfor risikoen for at investere i danske obligationer som mindre.