Politiken fredag: Den første kriminalroman om forfalskning af EUs nye fælles valuta, euroen, er allerede på gaden. Den foregår ved i Amsterdam ved midnat 31. december i år, og i sidste sekund før tv-kameraerne tændes, opdager bankkasserersken Sarita, at alle 500- eurosedlerne er falske. Netop af frygt for falskmøntnere præsenterede Den Europæiske Centralbank først de syv nye eurosedler i går. Det skete i Frankfurt, hvor bankens topchef, hollænderen Wim Duisenberg, var tæt på at fælde en tåre: »Centralbankfolk forventes ikke at vise deres følelser eller have drømme (.) men tilgiv mig, hvis jeg gør en undtagelse i dag. Det er et øjeblik, hvor man mærker historiens vingesus. Euroen er meget mere end en valuta. Den er et symbol på stabilitet og enhed«. Der er 122 dage, til de 300 millioner indbyggere i de 12 eurolande nytårsnat skal begynde at bruge de nye mønter og sedler. Det er historiens største pengeombytning. 664 milliarder euro - cirka 4.914 milliarder kr. - skal bringes i omløb i løbet af få dage. Ombytningen begynder ved midnat. Da kan man godt betale taxaen hjem fra nytårsfesten med de gamle penge, men chaufførerne skal give tilbage i euro. Slagplan Det er en logistisk opgave af dimensioner, og »vi har gennem de sidste to år planlagt ned til sidste detalje«, siger Nels Petersen fra Group Four Falck. Datterselskaber i Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland og Finland er med i operationen, der for den danske koncern betyder en omsætning på 300 mio. kr. »I Belgien, hvor vi er en af de store operatører, drejer det sig alene om 360 millioner eurosedler og fire milliarder euromønter. Mønterne vejer 9.000 ton, og så skal vi jo også have de gamle belgiske franc med tilbage. Vi har købt nye biler og ansat ekstra folk for at kunne klare det«. De 12 eurolandes centralbanker begynder 1. september - de fleste reelt dog først på mandag - at køre sedler og mønter ud til banker og sparekasser. De skal så fordeles videre ud til filialnettet, og de store butiks- og stormagasinskæder, der har mulighed for at oplagre de nye sedler og mønter sikkert. Først mellem jul og nytår når pengene ud til småbutikker, museer og pølsevogne. Der er kun fire måneder til. De fleste af de 300 millioner borgere i eurolandene ved ikke meget om projektet, og mange af dem har ikke den mindste lyst til at sige farvel til franc, D-mark eller pesetas. Derfor starter Den Europæiske Centralbank en reklamekampagne til små 600 mio. kr. for at gøre opmærksom på, at det altså går løs 1. januar 2002. Økonomiprofessor Arnd Huchzermeier, handelshøjskolen i Koblenz, regner med, at det går galt: »Der bliver kaos. Mange småhandlende vil løbe tør for småpenge allerede om morgenen«. Han begrunder sin pessimisme med et forsøg, han selv har fået gennemført i et supermarked. »Den værste fase bliver mellem 3. og 5. januar. Her bliver manglen på euro størst«. Princippet i den store pengeombytning er, at kunderne de første uger efter nytår (se grafikken) betaler med den gamle valuta og får tilbage i euro. Professor Huchzermeiers forsøg viser, at der er brug for 100 gange så mange småpenge som ved den almindelige, daglige omsætning. Men Den Europæiske Centralbank har kun sørget for otte gange så mange. Til gengæld er Wim Duisenberg sikker på, at han har gjort livet surt for falskmøntnerne. De nye eurosedler er lavet af bomuld, der give en helt speciel papirkvalitet. Desuden har papiret følbar struktur, vandmærke, sikkerhedstråd, et gennemsigtigt registerelement, foliehologram, specielle trykfarver, og der er brugt kobbertryk. De kan ikke laves efter i en almindelig farveprinter. Forresten: Eurokrimien hedder 'Die Euro-Fälscher', er skrevet af Roel Janssen og den tyske udgave er udkommet på Campus Verlag. På Centralbankens hjemmeside www.euro.ecb.int kan man på dansk læse alt om den nye valuta.